Skat, moms & afgifter

Skat, moms og afgifter – økonomisk rådgivning

Uanset, om du har en mindre privatejet virksomhed eller en stor virksomhed med mange ansatte, vil du til enhver tid skulle kende til reglerne inden for skat, moms og afgifter.

Det kan være en næsten umulig opgave at være opdateret på regler og den konstant ændrede lovgivning og praksis på området.

BRANDT revision & rådgivning er jeres garanti for, at I til enhver tid har opgjort moms og skattepligtige indkomster og fradrag for jeres virksomhed korrekt.

Skatterådgivning

Et skatteregnskab er ofte en meget kompliceret størrelse.

Der findes utallige regler inden for området, og lovgivningen ændres konstant. Det kan som virksomhedsejer være svært at følge med i alle disse ændringer, og her kan vi hjælpe jer.

Vi sikrer, at I får udarbejdet skatteregnskabet og efterfølgende får en opgørelse af virksomhedens skattepligtige forhold. Vi har fokus på at optimere og minimere den skattepligtige indkomst samtidig med, at I er sikre på, at I også følger reglerne for, hvad I skal betale i skat og afgifter.

Moms og afgifter – indirekte skatter

Moms og afgifter er indirekte skatter, som typisk bogføres internt i virksomheden af det administrative personale.

Men moms og afgifter er ligesom skat også et område, der har en del udfordringer.

Der findes forskellige regler i forhold til handel i Danmark og handel med lande både inden for og uden for EU.

Vi rådgiver jer omkring alle relevante moms- og afgiftsforhold, både nationalt og ved international handelog hjælper jer med at optimere jeres moms- og afgiftsberegning og betalinger.

Hjælp til bogføring

Vi oplever, at et stigende antal virksomheder vælger at lægge deres regnskab og bogføring uden for virksomheden.

Vi har derfor valgt at stille en Erhvervsservice til rådighed for vores kunder.

Erhvervsservice kan hjælpe med præcis de opgaver, jeres virksomhed har behov for at få løst uden for virksomheden. Vi kan blandt andet hjælpe med:

  • bogføring
  • fakturering
  • lønafregning og indberetning
  • momsafregning
  • håndtering af betalinger
  • generel administration

Komplekse skattesager, skatteankestyrelsen og landsskatteretten

Ved komplekse sager er det vigtigt at have de dygtigste skatteeksperter på holdet.

BRANDT revision & rådgivning er derfor medejere af Revitax, der er specialister i skatterådgivning. Ved komplekse sager inden for skat, moms og afgifter lader vi derfor din sag gå videre til skattespecialister, der udelukkende har fokus på dette område. Vi slipper dog ikke din sag, selvom vi arbejder sammen med Revitax.

Det betyder, at vi sammen med Revitax rådgiver virksomheden i, hvordan I kan fange en problemstilling allerede i opløbet. Ved at være på forkant med eventuelle faldgruber i skatteregnskabet vejleder vi i, hvordan en risiko kan undgå at blive til et problem.

Gennem Revitax kan vi også føre din sag hos Skatteankenævnet eller Landsskatteretten.

Altid ajourført inden for moms, skat og afgifter

Det er vigtigt for os, at alle vores revisorer leverer den kvalitet, vi er kendte for.

Vi sikrer derfor, at alle medarbejdere og partnere er up-to-date med ændringer i lovgivningen inden for moms, skat og afgifter. Dette sker gennem konstant uddannelse, kursusaktiviteter og deltagelse i fagrelevante seminarer og gå-hjem møder. Herudover prioriterer vi vidensdeling mellem vores kontorer rundt i landet og vores skatteeksperter i Revitax meget højt.

Kontakt en ekspert inden for moms, skat og afgifter

BRANDT revision & rådgivning har kontorer over hele landet.

Find dit nærmeste kontor, og så står vi klar til at hjælpe dig og din virksomhed.

København

Aarhus

Esbjerg

Kolding

Skive

Fredericia

Thisted

Nykøbing Mors

Fjerritslev

Hurup

Hanstholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...