Vi søger elev til vores kontor i Kolding til sommeren 2019.

Karriere i revisionsbranchen? Bliv elev i BRANDT revision og rådgivning.

Er du god til tal? Er du frisk på ansvar fra første dag? Drømmer du om på sigt at være med til at udvikle vores kunders forretninger?

I BRANDT vægter vi stærk faglig viden og kvalitet samt personlighed og nærvær – både for vores kunder og i måden vi arbejder sammen på i hverdagen.   

Derfor giver vi dig en stærk uddannelse som revisorelev, hvor du hurtigt bliver en del af holdet. Vi klæder dig på fagligt samtidig med, at du indgår på et hold af kolleger, hvor sammenhold og humor er i centrum. Vi har stor fokus på at hjælpe hinanden til både faglig og personlig succes.

Elev hos BRANDT - netværk og uddannelse på flere niveauer:

  • Du kommer gennem en attraktiv uddannelse, hvor du hurtigt får ansvar og bliver en del af holdet med din lokale mentor ved din side.
  • Du har 20 dygtige kolleger på kontoret i Kolding og ca. 200 kolleger over hele landet, som står klar til at byde dig velkommen og hjælpe dig til at blive en af de bedste i vores branche.
  • Du får et godt netværk med andre BRANDT-elever på tværs af vores 11 kontorer. I går på skole sammen, arbejder sammen og har det sjovt sammen. Særligt det fælles skoleophold på Lanzarote ryster vores elever godt sammen.
  • Du får netværk til andre elever fra revisionsbranchen, når du følger uddannelsesforløbet sammen med elever fra andre revisionsfirmaer i Revisorgruppen Danmark.
  • Har du lyst til flere udfordringer, er der mulighed for både internationale opgaver og udstationering gennem Moore Stephens, som er vores internationale samarbejdsorgan.
  • Har du lyst til at læse HD, støtter vi dig i det, når du har fundet dine ben i BRANDT.

Du er

Du afslutter HHX, finansøkonom, finansbachelor eller lign. med et godt resultat senest i sommeren 2019. Du har en stærk talforståelse, er videbegærlig og ambitiøs samtidig med at du har lyst til at møde vores kunder positiv og nysgerrigt.  Indimellem har vi mange bolde i luften, så vi har også brug for, at du kan være resultatorienteret, ambitiøs og er vant til at overholde deadlines.

BRANDT revision & rådgivning

er blandt de 10 største revisionsfirmaer i Danmark. Med vores 11 kontorer rundt omkring i landet mestrer vi en lang række specialer og har mange forskellige typer af kunder både på branche, størrelse m.m.

BRANDT er medlem af det danske revisorsamarbejde RevisorGruppen Danmark samt uafhængigt medlem af Moore Stephens International Ltd., som er et af verdens førende revisions- og konsulentsamarbejder.

Læs mere på www.brandtrevision.dk/om-brandt/firmaets-historie 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 8. februar 2019. Vi holder samtaler løbende og forbeholder os muligheden for at ansætte vores kommende elever inden fristens udløb. Er du interesseret i at vide mere om karrieremulighederne i BRANDT, så kontakt HR-konsulent Pia Elkær på pite@brandtrevision.dk.

Mærk din ansøgning "elev Kolding" og send den til HR@brandtrevision.dk 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.