Revisor CMA eller nyuddannet statsautoriseret revisor

Revisor CMA eller nyuddannet statsautoriseret revisor - med ambitioner til velkonsolideret og udviklingsorienteret revisionsvirksomhed med succes

 

Er du en ambitiøs revisor, som er klar til næste step op ad karrierestigen?

BRANDT Revision & Rådgivning har i dag 170 topmotiverede medarbejdere fordelt på 11 lokalkontorer, som løser opgaver for en bred kundekreds, og som er engagerede og motiverede for udvikling og videreuddannelse. Virksomheden ejes af en partnerkreds på 17 statsautoriserede revisorer og 1 registreret revisor.

Nationalt er BRANDT medlem af RevisorGruppen Danmark, et nationalt fagligt samarbejde omfattende 65 kontorer med mere end 1500 medarbejdere i Danmark. Internationalt er BRANDT medlem af Moore Stephens International Ltd., som er et af verdens førende revisions- og konsulentsamarbejder fordelt på 626 kontorer i 103 lande.

BRANDT i Aarhus beskæftiger 35 medarbejdere med en god og jævn anciennitetsfordeling. Kontoret er karakteriseret ved et ungt og dynamisk miljø, hvor samvær, gensidig respekt og work/life balance prioriteres højt og individuelt.

 

Jobbet

Du bliver en del af et professionelt miljø, hvor vi betjener en masse spændende kunder – primært i SMV-segmentet. Dit talent er i centrum, og vi giver dig al den træning og hands-on, som du har brug for, så du fortsat kan udvikle dig og forblive en kompetent og betroet rådgiver. Du vil få ansvaret for dine egne projekter og kunder, men det vil ofte være i tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor I sammen skal sikre, at arbejdet udføres ud fra bedste kvalitet og til aftalt tid.

Du vil opleve en hverdag med højt til loftet, hvor der lægges vægt på, at et fokuseret og ambitiøst arbejdsmiljø går hånd i hånd med god kemi og prioritering af personlige relationer.

 

Dine kvalifikationer

  • Du har flere års erfaring fra revisorbranchen og har lyst til at yde en kvalitetsorienteret og engageret indsats. Uddannelsesmæssigt er du nyuddannet SR eller CMA og måske i gang med eller klar til at starte på SR-studiet.
  • Du er fagligt stærk og leverer høj kvalitet - hver gang - og du ønsker at arbejde i teams.
  • Du ser muligheder og brænder for at gøre en forskel for BRANDTs kunder, blandt andet ved at opbygge og vedligeholde din egen kundeportefølje.
  • Du trives ved at møde nye mennesker og skabe resultater gennem samarbejde.

 

Hvad vi leder efter

Vi leder efter dig, som er analytisk, grundig og har struktur i dit arbejde. Du skal både være en engageret holdspiller med en positiv indstilling, men også være klar til at påtage dig selvstændigt ansvar for dine kunder. Du skal være ambitiøs og interesseret i hele tiden at tilegne dig ny viden. Til gengæld tilbyder vi rigtig gode udviklings- og karrieremuligheder.

 

BRANDT Revision & Rådgivning tilbyder dig

  • En spændende stilling i en fremsynet og moderne revisionsvirksomhed
  • Et velfungerende socialt miljø, gode personaleforhold og med høj grad af frihed under ansvar
  • En konkurrencedygtig lønpakke som modsvarer stillingens indhold

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på pite@brandtrevision.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.