Vil du undgå restskat i 2018?

SKAT har netop gjort forskudsopgørelserne for 2018 tilgængelige i TastSelv. Vil du undgå at betale restskat, er det nu, du skal tjekke, om alle indberetningerne til SKAT stemmer.

SKAT modtager automatisk besked om de fleste af dine skatteforhold. På baggrund af dette genereres din forskudsopgørelse for 2018. De oplysninger SKAT har bruges til at beregne din trækprocent og dit månedsfradrag.

Det er derfor vigtig, at du tjekker tallene igennem, så du ikke får en ubehagelig overraskelse og et eventuelt skattesmæk i 2019.

Hvilke ændringer skal du være opmærksom på

Hvis der er sket væsentlige ændringer i dit liv, er det vigtigt, at du sikrer, at SKAT kender til disse. Nedenfor kan du se, hvilke ændringer du skal opmærksom på at rette til. 

  1. Har du fået nyt job eller har din løn ændret sig
  2. Har din transporttid til dit job ændret sig
  3. Har du købt eller solgt fast ejendom
  4. Er du gået på barsel og haft en lavere indtægt i en periode
  5. Har du startet virksomhed
  6. Har du udlejet for eksempel bolig eller bil, læs mere om beskatning af udlejning gennem Airbnb og GoMore
  7. Er du gået på pension
  8. Er du blevet gift
  9. Har dine renteudgifter/indtægter ændret sig
  10. Har du haft øvrige indtægter, hvor der ikke løbende afregnes A-skat. Det kan være visse personalegoder og fx honorarer.

SKATs fradragsvejleder

Det kan være lidt uoverskueligt at finde ud af, hvilke fradrag man måske kan få. SKAT har derfor lanceret en tjeneste, de kalder fradragsvejleder.

På SKATs hjemmeside har du mulighed for at få hjælp til hvilke fradrag, du kan være berettiget til.

Vejlederen består af en række spørgsmål, hvor du kan krydse alle relevante muligheder af, efterfølgende vil den foreslå, hvilke rubrikker du muligvis skal ændre i.

Forskudsopgørelsen slår igennem til januar

Du ser første gang konsekvensen af din forskudsopgørelse på årets første lønseddel, lønnen for januar måned. For nogle kan det betyde tusinder af kroner i forskel. Derfor er det vigtig allerede nu at tjekke, om forskudsopgørelsen er korrekt.

Kontakt

Er du i tvivl om, hvilke fradrag du er berettiget til som privatperson, anbefaler vi, at du kontakter din lokale BRANDT revisor.

Felter markeret med * er påkrævet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.