Skatteinformationen 2017

Skatteinformation Januar 2017

Læs vores seneste publikation for skatteinformation 2017, du kan i nedenstående tekst se udpluk fra publikationen. 

Airbnb, GoMore – deleøkonomi som skatteministeren kan li’

– men er skattereglerne nu også dem vi kan li’

Dette er ikke nogen reklameportal for hverken Airbnb eller GoMore.
Nogle citatpluk fra skatteministeren i september 2016:


Deleøkonomien vinder indpas i vores hverdag på rigtig mange områder, og det ser vi som en positiv udvikling. Men vi er også klar over, at vi risikerer at få en omfattende sort økonomi, hvis vi ikke i tide får skabt nogle tydelige færdselsregler. Danmark skal være et mekka for deleøkonomi, og det kan der være masser af arbejdspladser og vækst i. Det er i vores alles interesse, at flere bruger deleøkonomien. Deleøkonomien giver flere muligheder for hver enkelt dansker og bærer et enormt vækstpotentiale for samfundet med sig.

Skatteministeren ser mulighederne
Skatteministeren – eller var det den tidligere – tingene går jo stærkt i dansk politik – udtalte sig til dagspressen ultimo september 2016 om deleøkonomiens fordele for det danske samfund. Der var kun rosende ord at læse. Men han erkendte dog også, at succes for deleøkonomien kræver, at Folketinget hjælper branchen og måden at tænke deleøkonomi på lidt på vej.

Regeringen – med Skatteministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet i spidsen – havde planer om, at de i løbet af efteråret 2016 ville præsentere en samlet strategi for deleøkonomien. Allerede på daværende tidspunkt havde regeringen i sin 2025-plan foreslået at hæve bundfradraget for lejlighedsvis udlejning af private boliger med 10.000 kr. Men 2025-planen blev sparket til hjørne. Regeringen skulle have et større parlamentarisk grundlag. Måske var der ikke plads til både lettelse af topskatten – hele vejen op – og skattelettelser til deleøkonomien. En bil kom i vejen!

Men sådan fungerer et demokrati.

Hvordan er de gældende skatteregler, mens vi venter på Godot? Godot kommer først i morgen. Vi må berede os på stadig venten. De nugældende færdselsregler er måske tydelige, men reelt til hinder for, at bilejere synes, at det er umagen værd at udleje bil.

Udlejning af bil
Indkomst ved lejlighedsvis biludlejning skal beskattes som personlig indkomst. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, da der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Derfor kan et opgjort underskud heller ikke fratrækkes eller fremføres til efterfølgende år.

De fradragsberettigede udgifter
Udgifter, som bilejeren alene afholder, fordi han eller hun udlejer sin bil, kan fratrækkes fuldt ud i lejeindtægten. Dette gælder eksempelvis det beløb, som bilejeren betaler til GoMore og en eventuel ekstra forsikring, der særskilt knytter sig til udlejningen.

Øvrige biludgifter, som eksempelvis grøn ejerafgift, forsikring og vedligeholdelse i form af værkstedsregninger, køb af dæk osv., kan fratrækkes forholdsmæssigt. Hertil kommer årets skønnede værditab på bilen. Her skal man forsøge at finde bilens handelsværdi 1. januar og 31. december i udlejningsåret, og forskellen mellem disse
to værdier udgør årets værditab. Bilbasen eller en lignende internetportal kan være en fornuftig hjælp. Det skønnede værditab træder i stedet for skattemæssig afskrivning – der kan ikke skattemæssigt afskrives på bilen. Biludgifter, der alene knytter sig til ejerens private brug af bilen, indgår ikke i opgørelsen.

Eksempel
Bilen har lejlighedsvis været udlejet i hele 2016. Årets samlede udgifter til ejerafgift, forsikring og vedligeholdelse mv. har udgjort 32.000 kr. Årets skønnede værditab udgør 40.000 kr.
Bilen har i 2016 kørt i alt 24.000 km, hvoraf de 8.000 km er kørt under udlejning.

Indtægt ved udlejning    32.500 kr.
Provision til udlejningsfirma    -6.500 kr.
    26.000 kr.
Årets biludgifter  32.000 kr.  
Årets skønnede værditab  40.000 kr.  
Udgifter i alt  72.000 kr.  
Fradragsberettiget andel 8/24    -24.000 kr.
Skattepligtigt overskud    2.000 kr.

 

Såfremt årets udgifter inklusive værditab i eksemplet havde udgjort mere end 78.000 kr., ville regnestykket betyde et underskud. Et sådant underskud kan ikke fratrækkes på selvangivelsen, og det kan heller ikke gemmes til 2017 for der at kunne modregnes i et eventuelt overskud.

Det er en forudsætning for fradrag for biludgifter, at disse kan dokumenteres eller sandsynliggøres. Bilens samlede kørsel i indkomståret, herunder antal kilometer i forbindelse med udlejning, skal kunne dokumenteres via et kilometerregnskab. Kilometerregnskabet skal vise bilens kilometerstand den 1. januar og den 31. december samt kilometerstanden før og efter hver udlejning.

At skulle holde styr på bilens udgifter, kilometerregnskab osv. kan tage pusten fra selv den mest konditionstrænede. Ønsket må være, at der indføres en skattefri bundgrænse ligesom for udlejning af bolig, og at de faktiske biludgifter inklusive værditab erstattes med en standardsats pr. kilometer

Udlejning af bolig
Ved udlejning af værelser eller lejlighedsvis udlejning af hele boligen skal der opgøres et skattepligtigt resultat. Dette kan gøres efter en regnskabsmæssig metode eller en skematisk model. Den skematiske model er ofte den mest fordelagtige og under alle omstændigheder den nemmeste at håndtere. Nedenfor beskrives derfor alene den skematiske model.

Den skematiske model er den samme, uanset om man lejlighedsvis udlejer hele boligen, eller man udlejer værelser til beboelse en del af året eller hele året. Modellen skelner imidlertid mellem udlejning af egen bolig på den ene side og på den anden side udlejning af lejet bolig eller andelsbolig.

Udlejning af egen bolig
Ved værelsesudlejning eller udlejning af boligen i en del af året betyder den skematiske model, at der er et skattefrit bundfradrag.

Det skattefri bundfradrag udgør 1,33 % af årets offentlige ejendomsvurdering, dog minimum 24.000 kr. Det betyder, at årets skattefri bundfradrag for ejendomme, der er vurderet til 1,8 mio. kr. eller derunder, udgør 24.000 kr. Er ejendomsvurderingen højere end 1,8 mio. kr., udgør det skattefri bundfradrag 1,33 % af den offentlige vurdering.
Det skattefri bundfradrag er af samme størrelse, uanset hvor meget boligen har været udlejet. Er boligen først købt i løbet af året, sker der en forholdsmæssig reduktion af bundfradraget efter antal dage, man har ejet ejendommen. Det samme gælder ved salg af ejendommen.

Den lejeindtægt, der skal holdes op imod bundfradraget, er lejeindtægten inklusive lejers betaling for varme, el, vand osv. Sker udlejningen gennem Airbnb eller anden internetportal mv., fragår betalt provision til formidler i lejeindtægten.

Først når årets lejeindtægt inklusive betaling for varme, el, vand mv. overstiger det skattefri bundfradrag, skal der selvangives et skattepligtigt overskud, nemlig den del af lejen, der overstiger bundfradraget. Et overskud beskattes som kapitalindkomst (rubrik 37).

Udlejer har ikke fradrag for udgifter i forbindelse med udlejningen. Alle udgifter er omfattet af det skematiske fradrag, ligesom der skal betales fuld ejendomsværdiskat.

Udlejning af lejet bolig eller andelsbolig
Ved værelsesudlejning eller udlejning af boligen i en del af året betyder den skematiske model, at der er et skattefrit bundfradrag.

Det skattefri bundfradrag udgør 2/3 af den samlede årlige husleje eller boligafgift. Til huslejen medregnes aconto varme, og eventuel boligstøtte fratrækkes. Det skattefri bundfradrag er af samme størrelse, uanset hvor meget boligen har været udlejet. Er man først blevet lejer eller andelshaver i løbet af året, skal der dog ske en reduktion
af bundfradraget. Ved indflytning eksempelvis den 1. juli fås der kun et halvt bundfradrag, nemlig 2/3 af lejen for perioden 1. juli – 31. december. Det samme gælder ved fraflytning.

Den lejeindtægt, der skal holdes op imod bundfradraget, er lejeindtægten inklusive lejers betaling for varme, el, vand osv. Sker udlejningen gennem Airbnb eller anden internetportal mv., fragår betalt provision til formidler i lejeindtægten.

Har man haft boligen hele året, og udgør den årlige husleje inklusive aconto varme 84.000 kr., er det skattefri bundfradrag på 2/3 af 84.000 kr. eller i alt 56.000 kr. Først når årets lejeindtægt inklusive betaling for varme, el, vand mv. overstiger 56.000 kr., vil der være et skattepligtigt overskud, der skal selvangives, nemlig den del af indtægten, der overstiger bundfradraget. Et overskud beskattes som personlig indkomst (rubrik 20). Udlejer har ikke fradrag for udgifter i forbindelse med udlejningen. Alle udgifter er omfattet af det skematiske fradrag.

Er det lovligt?
En overskrift i Jyllands-Posten var som følger:

”Airbnb-udlejere risikerer at miste deres lejlighed”

artiklen kan man læse om en lejer, der foretog udlejning via Airbnb. Ejeren af lejligheden havde meddelt lejer, at han ikke måtte udleje lejligheden. Denne advarsel sad lejeren overhørig og fortsatte med lejlighedsvis udlejning af den lejede bolig. Ejer opsagde lejemålet, men lejer nægtede at flytte. Sagen endte i boligretten, og ejer fik medhold, hvorfor lejer blev tvunget til at flytte. Ved udlejning er det derfor en god ide, hvis man ikke vil risikere at stå på gaden uden tag over hovedet at forsøge at
få udlejers accept af lejlighedsvis udlejning. Mange boligforeninger accepterer ikke sådan udlejning. 


Lejernes Landsorganisation har foreslået, at det bliver tilladt at foretage boligudlejning via Airbnb mv. Uanset om det er ulovligt at udleje en bolig eller ej, skal et skattepligtigt overskud selvangives! 


Så må vi se, hvad fremtiden bringer – også på dette område!

Moms i den gode sags tjeneste

Mange virksomheder står ofte i den situation, at indkøbte eller fremstillede varer ikke kan sælges. Nogle varer er ikke længere tidssvarende, mens andre varer nærmer sig sidste anvendelsesdato. I denne situation vælger nogle virksomheder at destruere varerne, mens andre handler med hjertet. Handles der med hjertet og udvises gavmildhed, kan det få uhensigtsmæssige konsekvenser i relation til momsen.

Udtagningsmoms
I momsloven er der hjemmel til at opkræve moms i en række tilfælde, hvor der ikke sker et salg, men hvor varerne udtages til formål, som er virksomheden uvedkommende. Bestemmelsen fastslår, at udtagning af varer skal sidestilles med levering mod vederlag og dermed behandles som andre momspligtige transaktioner.

Formålet med udtagningsbestemmelsen er at sikre, at momsregistrerede virksomheder ikke opnår uberettigede fordele som følge af deres fradragsret for købsmomsen. Der skal betales udtagningsmoms, når en vare, der er bestemt for virksomheden, anvendes til indehaverens eller personalets private brug eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål, når momsen af købet er fratrukket helt eller delvist. Udlevering af vareprøver og reklameartikler, når disse har en værdi på mindre end 100 kr. eksklusive moms, er dog ikke udtagning i momslovens forstand. Som eksempler på reklameartikler (med logo) kan nævnes lommeregnere, kuglepenne, T-shirts osv. Vareprøver kan være almindelige eksemplarer af varen eller en særlig udgave i mindre
format. Prøverne vil normalt blive udleveret som led i hvervning af nye kunder, optagelse af ordrer eller introduktion af nye produkter.

”Udtagningsmomsen udgør 20 % af varens kostpris"

efteråret 2015 udtalte SKAT på baggrund af flere konkrete henvendelser, at virksomheder (fødevareproducenter, fødevaregrossister og supermarkeder m.fl.), som udleverer overskudsvarer til forskellige indsamlingsorganisationer, skal betale udtagningsmoms. SKAT sagde med andre ord, at når en virksomhed har trukket momsen fra på indkøb af fødevarer til videresalg, skal der betales udtagningsmoms, hvis varen foræres væk. Det betyder, at når en
virksomhed eksempelvis vil forære fødevarer væk, som har kostet 10.000 kr. inklusive moms, koster det virksomheden 2.000 kr. i udtagningsmoms – også selv om varerne ikke længere er 10.000 kr. værd.

SKAT anførte dog, at såfremt der bliver betalt et vederlag for udleveringen, gælder udtagningsreglerne ikke. Udlevering
af overskudsvarer mod betaling af et vederlag (tilmed en symbolsk pris) er ikke omfattet af reglerne om udtagningsmoms. Dermed kan fødevareproducenter, fødevaregrossister og supermarkeder mfl., som udleverer overskudsvarer til indsamlingsorganisationer mod betaling af eksempelvis en enhedspris pr. kg/ton, anvende denne betaling som momsgrundlag.

”Opkræv altid et symbolsk beløb i den gode sags tjeneste”

I sommeren 2016 var en sådan sag forelagt Skatterådet. Der var tale om en virksomhed, som solgte nonfood-produkter,
og nogle af disse produkter havde det ikke været muligt at sælge trods betydelige prisreduktioner. Virksomheden påtænkte derfor enten at forære produkterne til diverse organisationer eller sælge produkterne til en symbolsk pris. Skatterådet udtalte i overensstemmelse med SKATs udmelding, at gav man produkterne væk, så gjaldt udtagningsreglerne. Skatterådet anførte dog også, at virksomheden kunne nøjes med at opkræve en symbolsk pris i forbindelse med udleveringen og dermed anvende
den opnåede ”salgspris” som momsgrundlag.

Undgå udtagningsmoms
SKAT og Skatterådets klare udmelding om udlevering af overskudsvarer mv. betyder, at vil man undgå at betale mere i moms, end varerne, der udleveres reelt er værd, skal varerne sælges og ikke udleveres vederlagsfrit. Så længe salget sker til en ikke-interesseforbunden part, kan den opnåede salgspris anvendes som momsgrundlag og dermed sikre, at der ikke skal betales udtagningsmoms.


Jeg ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Find din revisor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.