Parkeringsudgifter betalt af arbejdsgiver

Parkeringsudgifter betalt af arbejdsgiver

Skattepligt eller skattefrit?
Kan arbejdsgiveren skattefrit dække medarbejderens parkeringsudgifter i forbindelse med
erhvervsmæssig kørsel, når medarbejderen samtidig modtager skattefri godtgørelse for
kørsel i egen bil?
Svaret er ja!

Arbejdsgiverbetalte parkeringsudgifter

I løbet af 2016 har man flere gange kunnet læse i dagspressen, at det var SKATs
opfattelse, at en arbejdsgivers betaling af en medarbejders parkeringsudgifter i forbindelse
med erhvervsmæssig kørsel var skattepligtig for medarbejderen, når arbejdsgiveren
samtidig udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse for medarbejderens kørsel i egen bil.
SKAT har nu ændret opfattelse. Der har kunnet og kan fortsat ske skattefri dækning af en
medarbejders udgifter til parkering, selv om der for kørslen sker udbetaling af skattefri
kørselsgodtgørelse.
Det samme gælder for bestyrelsesmedlemmer m.fl., der er omfattet af reglerne om
skattefri kørselsgodtgørelse.

Selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere

Selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere kan for erhvervsmæssig kørsel vælge
enten at fratrække de faktiske udgifter eller foretage fradrag efter satserne for skattefri kørselsgodtgørelse.
Vælges fradrag efter satserne for skattefri kørselsgodtgørelse, kan der ikke samtidig fratrækkes udgifter til parkering.
Skatterådet har imidlertid besluttet at lade udgifter til parkering udgå ved beregningen af satserne for skattefri
kørselsgodtgørelse. Konsekvensen heraf er, at selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere fra og med den 1. januar
2017 kan få fradrag for de faktiske udgifter til parkering, selv om de vælger fradrag for den erhvervsmæssige kørsel efter
standardsatserne for skattefri kørselsgodtgørelse.

Jeg ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Find din revisor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.