Nye boligbeskatningsregler

Nye boligbeskatningsregler - giver de den ønskede ro?

Et bredt flertal i Folketinget har i maj indgået en aftale om fremtidens boligbeskatning. Meningen med de nye regler er bl.a. at skabe ro på området.

Når forliget kommer nu, skyldes det, at det nuværende boligskatteforlig udløber ved udgangen af 2020.

 

Grundskyld

Skattestoppet fra 2001 betyder, at ejendomsværdiskatten i princippet ikke kan stige, men det kan grundskylden. Mange boligejere har i de senere år oplevet at skulle betale et større og større beløb i grundskyld.

Med det nye forlig er der fra 2018 indført en indefrysning. Det betyder, at alle eventuelle grundskyldsstigninger bliver indefrosset automatisk. Indefrysning er i realiteten et lån fra staten, idet det indefrosne beløb skal afregnes, når man sælger boligen.

Selv om de nye boligbeskatningsregler først gælder fra 2021, er indefrysningen indført fra næste år i forhold til de ejendomsskatter, der bliver beregnet efter de nugældende regler.

Fra 2021 bliver den automatiske indefrysningsordning udvidet, så den gælder både ejendomsskat og ejendomsværdiskat.

Stiger værdien af boligen – og dermed boligskatten – bliver stigningen i boligskatten automatisk indefrosset.

Et af hovedelementerne i de nye regler vedrører fastsættelsen af værdien af boligen. Boligejere får nye ejendomsvurderinger i 2019. Boligskatterne bliver låst fast til boligens værdi, så boligejerens skat kun kan stige, hvis boligens værdi stiger.

Det er altid forbundet med usikkerhed at vurdere ejendomme og grunde. Den usikkerhed har Folketinget forsøgt at gøre spiselig ved at indføre et forsigtighedsprincip, så det beløb, boligejerne skal betale skat af, bliver sat 20 % lavere end ejendoms- og grundvurderingen.

Det er en del af forliget at nedsætte grundskyldspromillen (ejendomsskatten) med ca. 1 %.

 

Ejendomsværdiskat

Et andet hovedelement i de nye regler er de nye satser for ejendomsværdiskat. For at de – for manges vedkommende – højere vurderinger ikke skal betyde en højere skatteregning, har man besluttet at sænke ejendomsværdiskattesatsen.

I dag skal en boligejer betale 1 % af boligens vurdering op til godt 3 mio. kr. Er boligen vurderet til mere end ca. 3 mio. kr., stiger skatten til 3 % af resten.

Den lave sats bliver fremover reduceret til 0,55 %, og den høje sats bliver fremover 1,4 %. Den højere ejendomsværdiskattesats vil gælde for boliger, der er vurderet til 7,5 mio. kr.

Grænsen er fastsat på basis af bruttoværdien af boligen, hvilket betyder, at grænsen for den progressive sats ligger ved et beskatningsgrundlag på 6 mio. kr. (7,5 mio. kr. minus 20 %).

Skatteministeriet regner med, at 60 % af boligejerne kan se frem til en lavere boligskat i de kommende år frem til 2021. Det betyder, at 40 % skal regne med at komme til at bruge indefrysningsreglerne.

Nogle steder i landet er husene ikke steget i værdi de sidste mange år, og mange huse har været vurderet for højt. Forliget om boligskatterne indeholder en fejlrettelse, der går ud på, at boligejere, der har betalt skat af en for høj vurdering siden 2011, vil få pengene tilbage. 

Beløbet bliver automatisk beregnet for årene 2011-2018, og det sker i forbindelse med vurderingen i 2019. Pengene bliver udbetalt i 2019

 

Vurderinger

Allervigtigst for vurderingerne i det nye system er udviklingen på boligmarkedet i lokalområdet. Derfor tager de nye ejendomsvurderinger udgangspunkt i, hvad den enkelte ejendom og andre ejendomme i lokalområdet er blevet handlet for.

Vurderingen tager også højde for ejendommens beliggenhed, fx afstand til skov, sø eller hav, og om der er større veje, jernbane eller lignende i nærheden.

De nye vurderinger bygger også på langt flere oplysninger om den enkelte ejendom end hidtil. Fremover tager systemet højde for alt fra boligens og grundens størrelse over tidspunkt for opførelse og eventuelle renoveringer til kælderareal og tagmateriale.

Ved mere specielle ejendomme bliver de mange data suppleret med billedmateriale og eventuelt et besøg på ejendommen.

I god tid inden de nye vurderinger bliver sendt ud, bliver alle boligejere kontaktet om de oplysninger om deres bolig, som bliver brugt til vurderingen. Boligejeren får en oversigt over oplysningerne, grunden og andre relevante forhold om ejendommen.

På den måde kan boligejeren gennemgå oplysningerne og tjekke, om de er korrekte, inden vurderingen bliver færdiggjort. Retssikkerhedsmæssigt er det et godt signal, og man må håbe, at der til den tid bliver sat tilstrækkeligt med ressourcer af til at behandle reaktionerne i tide, så skatterne bliver beregnet på et korrekt grundlag.

 

Skrevet af Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor

 

Læs flere nyheder i Facit september 2017 herunder.

Jeg ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Find din revisor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.