Negative renter

Negative renter? - Hvorfor og kan renterne trækkes fra.

Likviditet i banken eller under hovedpuden 

Formålet med denne artikel er at give ideer til hvordan virksomhederne kan bruge den nye situation aktivt.

Tag et kig på virksomhedens likviditetsbudget. Har virksomheden konstant større indlån, er det værd at overveje om midlerne kan bruges bedre et andet sted.

  1. Afdrag på anden gæld melder sig som første mulighed, men det er vigtigt, at dette er nøje afstemt med likviditetsbudgettet. Det er ikke sikkert, at banken umiddelbart er villig til at genetablere kredit med kort varsel, hvis behovet opstår igen,
  2. Undersøg muligheden for kontantbetaling af vareleverandører eller overvej større forskudsbetalinger til vareleverandører man stoler på.
  3. Kortfristede investeringer kan også overvejes, men husk at ved enhver investering er der også en risiko. Rentemarginalen ved kortfristede investeringer er som hovedregel minimal.
  4. Ved større overskudslikviditet igennem længere perioder skal mere langfristede investeringer overvejes, f.eks. i forbindelse med egen eller andres vækst. 

 

Hvorfor kommer der negative renter?

Der er indlånsoverskud i de danske banker. Der er flere, der sætter penge ind i banken, end banken låner ud. Nationalbanken har også indlånsoverskud og kræver negative renter af bankerne. Bankerne taber derfor penge på at have et indlånsoverskud. Bankerne har tidligere dækket renteomkostningen ved at kræve en højere betaling på deres øvrige produkter, men nu kræver de en del af renteomkostningen dækket, hos de virksomheder der har indlån.

 

Er negative renter fradragsberettigede?

Der er i skattelovgivningen ikke taget højde for negative renter på indlån. Denne situation er ikke holdbar. Lovgivningen er derfor præciseret, og SKAT har derfor udsendt en vejledning, et styresignal, hvor det slås fast, at bankens kreditorer har fradragsret for renteudgifter på indlån. Du kan læse mere herom i SKATs juridiske vejledning.

Nærværende artikel er udarbejdet på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger og har karakter af information af generel karakter. Vi anbefaler, som altid, at du kontakter din daglige revisor for rådgivning om, hvorledes du skal forholde dig i din virksomheds konkrete situation.

Jeg ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Find din revisor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.