Når revisorer kommunikerer

Når revisorer kommunikerer

Lovgivningen for revisors rapportering og årsregnskabsloven er ændret

I 2016 blev både revisorloven og årsregnskabsloven ændret, og det medfører en del justeringer i de årsrapporter, der aflægges i dette forår. Der er tale om en lang række ændringer, som ikke har den store betydning for hovedparten af danske selskaber. For nogle få vil ændringerne imidlertid have omfattende konsekvenser for præsentationen af årets resultat og egenkapital. Ændringerne i årsregnskabsloven er primært en følge af en yderligere tilpasning til et nyt regnskabsdirektiv, og det vil føre alt for vidt at redegøre for striben af ændringer i nærværende artikel. Som din revisor er vi garant for de nødvendige ændringer i netop dit regnskab, og indebærer reglerne nye muligheder – eller begrænsninger – vil vi informere dig herom.

Revisors erklæring på årsrapporten

Når en revisor er færdig med sine undersøgelser af årsrapporten, skal han afgive en erklæring. Det vil være én af følgende fire erklæringstyper:

• Revisionspåtegning

• Erklæring om udvidet gennemgang

• Erklæring om review

• Erklæring om opstilling af finansielle oplysninger

De tre sidstnævnte erklæringer fortsætter en periode endnu i uændret form for så vidt angår opbygning og rækkefølge. Derimod er revisionspåtegningen ”vendt på hovedet”.

Revisionspåtegningen starter nu med konklusionen, hvorefter grundlaget for konklusionen er angivet. Det betyder, at eventuelle forbehold nu er signaleret allerede i overskriften over konklusionen og indeholdt direkte i afsnittet om grundlaget for konklusionen.

Fremhævelser

Forbehold er uændret revisors mulighed for at påpege alvorlige fejl eller mangler i årsrapporten, og et forbehold vil altid medføre en anderledes formulering af konklusionen. Mindre alvorlige forhold, der ikke påvirker vores konklusion, har tidligere været anført som ”supplerende oplysninger”. Disse oplysninger skifter nu navn til ”fremhævelser”, men indholdet er stort set det samme. Særlige rapporteringsforpligtelser, herunder om vi er stødt på dispositioner, der kan medføre et ledelsesansvar, skal fremover angives med en konkret tilpasset overskrift. Usikkerhed om fortsat drift blev tidligere præsenteret som en supplerende oplysning. Området har nu fået sit helt eget afsnit umiddelbart efter grundlaget for konklusionen. Afsnittet medtages naturligvis ikke, hvis virksomheden trives i bedste velgående. Revisors omtale af usikkerhed om fortsat drift er et væsentligt emne, så det giver god mening at fremhæve det særskilt. Det skal dog bemærkes, at usikkerhed om fortsat drift ikke nødvendigvis er kritisk. Hvis vi vurderer, at virksomheden ikke kan fortsætte driften til udgangen af det igangværende regnskabsår, vil vi i stedet tage forbehold og afgive en afkræftende konklusion.

Rapportering til ledelsen fra revisor

Reglerne om revisors rapportering er ændret i forbindelse med den nye revisorlov, der blev vedtaget i juni 2016.

Tidligere var det et krav, at revisor førte en revisionsprotokol, men revisionsprotokollen er nu alene et krav ved revision af meget store virksomheder. Vi skal dog fortsat rapportere en række forhold til ledelsen, når revisionen er afsluttet, så afskaffelsen af revisionsprotokollen er alene en opblødning af meddelelsesformen.

Nogle revisionsfirmaer har derfor valgt at fastholde revisionsprotokollen ved alle revisioner, mens andre er gået over til at fremsende ”ledelsesbreve” eller ”management letters”. Det er altså alene et spørgsmål om forskellig indpakning, for indholdet er det samme.Vi skal rapportere om følgende emner til ledelsen:

• Mistanke om eller konstaterede besvigelser

• Manglende overholdelse af love og øvrig regulering

• Betydelige mangler i virksomhedens interne kontrolmiljø

• Ikke-korrigerede fejl og deres indvirkning på regnskabet

• Manglende samarbejdsvilje fra ledelsens side

• Væsentlige fejl i primobalancen

• Usædvanlige transaktioner med nærtstående parter

• Relevante begivenheder efter balancedagen

• Usikkerhed om fortsat drift

• Forbehold og fremhævelser i revisionspåtegningen

Nogle af punkterne vil ikke være at finde i vores rapportering, alene af den grund at der ikke er noget at fortælle. Andre punkter vil altid fremgå, fordi oplysning om resultatet af revisionen vurderes at være relevant, uanset om vi fandt gode eller dårlige forhold. Som revisorer har vi i øvrigt også pligt til at informere ledelsen om væsentlige opdagelser i forbindelse med de andre erklæringstyper, men her er rammerne for rapporteringen mindre formalistiske, og der er ikke nogen faste områder, der altid skal rapporteres.

Hvad betyder det så for virksomhederne?

Det ærlige svar må være: Næppe ret meget. Ud over den omvendte rækkefølge i revisionspåtegningen er den desværre også blevet betydeligt længere, og læsevenlighed synes ikke at have været et succeskriterium. Man kan dog glæde sig over, at det væsentligste – nemlig konklusionen – kommer først, og hvis denne er positiv, indeholder årsrapporten ingen væsentlige fejl eller mangler. De ændrede regler fører forhåbentligt til, at den øvrige rapportering fra os bliver mere læseværdig, idet mængden af standardsnak vil være reduceret.

Jeg ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Find din revisor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.