Kan en hovedaktionær nøjes med at betale markedsprisen?

Kan en hovedaktionær nøjes med at betale markedsprisen?

Interesseforbundne parter skal handle på armslængdevilkår. Det betyder eksempelvis, at en hovedaktionær, der køber en ejendom af det af ham ejede selskab, skal betale den pris for ejendommen, som denne kunne have været solgt for til uafhængig tredjemand. Men praksis viser dog, at hovedaktionæren ikke altid kan nøjes med at betale markedsprisen.

 

Armslængdevilkår

Ved overdragelse af et aktiv mellem en hovedaktionær og et selskab, som han har den bestemmende indflydelse i, skal aktivet værdiansættes til handelsværdien. Der skal være tale om samme pris og vilkår, som hvis aftalen var indgået mellem uafhængige parter. Sælger en hovedaktionær et aktiv til det af ham ejede selskab til en pris, der ligger over handelsværdien, er overprisen skattemæssigt at betragte som en skattepligtig maskeret udlodning. Selskabets anskaffelsessum for aktivet nedsættes til handelsværdien. Køber en hovedaktionær et aktiv af det af ham ejede selskab til en pris, der er mindre end handelsværdien, beskattes hovedaktionæren af forskellen mellem aktivets handelsværdi og købsprisen som maskeret udlodning. Selskabets salgssum og hovedaktionærens anskaffelsessum forhøjes til handelsværdien. Praksis viser imidlertid, at hovedaktionæren ikke altid kan nøjes med at betale markedsprisen.

 

Hvornår er markedsprisen tilstrækkelig?

Domspraksis viser, at det ikke altid er tilstrækkeligt, at hovedaktionæren betaler markedsprisen, når han køber et aktiv af det af ham ejede selskab. Denne praksis er særligt udbredt på ejendomsområdet.

 

Salg af fast ejendom til hovedaktionær

I 2007 havde Højesteret lejlighed til at tage stilling til salg af et parcelhus fra et hovedaktionærselskab til hovedaktionærens hustru. Der var tale om et byggeselskab, der ejede et større grundareal, der blev udstykket. I 1998 blev det første hus opført, og hovedaktionæren og hustruen flyttede ind i huset som lejere. Huset blev anvendt som fremvisningshus i selskabets forsøg på at sælge huse på de øvrige byggegrunde. I 2000 købte hovedaktionærens hustru huset af selskabet.

 

Selskabets samlede anskaffelsessum for ejendommen udgjorde godt 3 mio. kr. Salgsprisen for huset blev fastsat til 1,55 mio. kr., og den offentlige ejendomsvurdering udgjorde på salgstidspunktet 1,5 mio. kr.

 

SKAT havde forhøjet hovedaktionærens indkomst med knap 1,5 mio. kr. opgjort som forskellen mellem selskabets samlede udgifter til opførelse af huset inklusive grund og salgsprisen. SKAT anfægtede ikke, at ejendommens markedspris udgjorde 1,55 mio. kr. Over for Landskatteretten udtalte SKAT, at en markedspris på 1,55 mio. kr. var inden for den skønsusikkerhed, som normalt accepteres.

 

Højesteret fandt, at det er i overensstemmelse med armslængeprincippet at anse et selskabs afholdelse af udgifter i en aktionærs interesse til opfyldelse af dennes private behov for en udlodning, der skal beskattes som udbytte. Når et selskab afholder udgifter til opførelse af et hus til hovedaktionærens private brug, som ikke betyder en tilsvarende forøgelse af ejendommens markedsværdi, er der tale om en maskeret udlodning, medmindre hovedaktionæren kan godtgøre, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Med denne begrundelse fandt Højesteret, at SKAT havde været berettiget til at beskatte hovedaktionæren af forskellen mellem selskabets anskaffelsessum for ejendommen og markedsprisen.

 

Samme linje fulgte Østre Landsret i en dom fra 2010. Sagen omhandlede et hovedaktionærselskab, der medio 2000 havde købt en ejendom for 1,4 mio. kr. Ejendommen var i dårligere stand end forventet og blev derfor nedrevet og et nyt hus opført. Selskabets samlede anskaffelsessum beløb sig til 5,1 mio. kr. I 2002 blev ejendommen vurderet af to ejendomsmæglere, der kom frem til en markedspris på 3,6 mio. kr. Medio 2002 solgte selskabet ejendommen til hovedaktionæren til markedsprisen på 3,6 mio. kr. Østre Landsret stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter hovedaktionæren blev beskattet af en maskeret udlodning opgjort som forskellen mellem selskabets samlede anskaffelsessum for ejendommen og markedsprisen.

 

Flere afgørelser har siden da fået samme udfald.

 

I december 2016 fik Landsskatteretten lejlighed til at tage stilling til et selskabs salg af et sommerhus til hovedaktionæren. Selskabet havde i efteråret købt et sommerhus for 6,1 mio. kr. Planen var, at ejendommen skulle ombygges og derefter udlejes som helårsbeboelse til hovedaktionæren.

 

Ejendommen var i en sådan stand, at den var ubeboelig, hvorfor SKAT måtte frafalde beskatning af fri bolig for hovedaktionæren, der i øvrigt ikke benyttede ejendommen. Selskabet foretog ingen ombygning af ejendommen, men valgte i januar 2013 at sælge huset til hovedaktionæren for 5,6 mio. kr. svarende til markedsprisen. Efter købet nedrev hovedaktionæren sommerhuset og opførte et enfamiliehus, som han flyttede ind i.

 

SKAT anfægtede ikke, at selskabet havde solgt ejendommen til markedsprisen, men alligevel blev hovedaktionæren beskattet af maskeret udlodning på 0,5 mio. kr., nemlig selskabets tab på ejendommen. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og anførte blandt andet, at selskabets erhvervelse af ejendommen og efterfølgende salg til hovedaktionæren var sket som et udslag af hovedaktionærens bestemmende indflydelse i selskabet.

 

Konklusionen af praksis på området kan nærmest sammenfattes derhen, at det ikke er tilstrækkeligt, at en hovedaktionær betaler markedsprisen ved køb af en ejendom fra det af ham ejede selskab, hvis ikke selskabet har haft en selvstændig interesse i besiddelsen af ejendommen. Selskabets anskaffelse af ejendommen har med andre ord ikke været forretningsmæssigt begrundet, men er sket som følge af hovedaktionærens bestemmende indflydelse.

 

Salg af båd til hovedaktionær

Ikke kun på ejendomsområdet er der statueret maskeret udlodning ved handel mellem hovedaktionæren og det af ham ejede selskab. Nævnes kan en landsskatteretskendelse.

 

Et hovedaktionærselskab havde købt en båd, der dels blev udlejet til et datterselskab til repræsentative formål dels anvendt af hovedaktionæren. Efter tre års ejertid solgte selskabet båden til aktionæren med et tab på 350.000 kr. – forskellen mellem selskabets købspris og prisen ved salg til hovedaktionæren. Landsskatteretten fandt, at selskabets anskaffelse af båden ikke havde været forretningsmæssig begrundet, men alene begrundet i hovedaktionærens interesse og indflydelse. Hovedaktionæren var derfor skattepligtig af en maskeret udlodning på 350.000 kr.

 

Salg af bil til hovedaktionær

En ikke sjældent forekommende transaktion er overdragelse af bil mellem eksempelvis hovedaktionæren og det af ham ejede selskab.

 

Når en hovedaktionær med bestemmende indflydelse køber en bil af det af ham ejede selskab, skal prisen efter armslængdeprincippet fastsættes til det beløb, der kunne have været opnået, hvis salget var sket til en uafhængig part, hvilket også kan karakteriseres som handelsværdien.

 

Det kan være svært at finde den ”korrekte” handelsværdi, som også SKAT vil acceptere. Men først og fremmest skal man selvfølgelig være enige om, hvorvidt handelsværdien er den værdi, som:

 

  • Hovedaktionærselskabet kan få ved at sælge bilen til en forhandler
  • Hovedaktionæren skal betale, når han køber bilen af en forhandler.

 

Der er offentliggjort en Østre Landsrets dom angående dette spørgsmål, men svaret er på ingen måde klart.

 

Et hovedaktionærselskab havde i juni 2008 købt en ny Audi A5 Coupe 3,0 TDI Quattro Tiptronic for 818.657 kr. Seks måneder senere købte eneanpartshaveren bilen af selskabet for 500.000 kr.

 

Det var SKATs opfattelse, at det ikke skal være muligt for en hovedaktionær at få selskabet til at købe en ny bil med diverse ekstraudstyr efter hans ønske for efter en meget kort periode at sælge bilen til aktionæren med et stort tab. Handelsprisen skal i et sådant tilfælde fastsættes til en pris, der kun betyder et begrænset tab for selskabet, således at aktionæren ikke kan spekulere i, at det er billigere at blive beskattet af fri bil en kort periode for derefter at købe bilen ud af selskabet til en fordelagtig pris. SKAT skønnede, at handelsværdien passende kunne sættes til 718.657 kr. svarende til en forhandlers udsalgspris.

 

SKATs afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, der var enig i aktionærens påstand om, at bilens handelsværdi var den pris, som ville kunne opnås ved selskabets salg til en forhandler. Hovedaktionæren havde for Landsskatteretten fremlagt en forhandlervurdering på bilen. Denne vurdering tillagde retten dog ingen betydning, da der var tale om ”en ensidig indhentet vurdering”. Landsskatteretten skønnede, at bilens handelsværdi på salgstidspunktet udgjorde 700.000 kr. henset til selskabets korte ejertid.

 

Landsskatterettens kendelse blev indbragt for en byret. Som vidner var indkaldt to Audi-forhandlere, der blandt

andet forklarede om markedssituationen (finanskrisen) for specialbiler ultimo 2008. Det ene vidne udtalte, at en forhandler ville give en pris på 500.000 – 550.000 kr., men at han ikke ville købe bilen på dette tidspunkt, da den ikke var let sælgelig. Byretten var af den opfattelse, at bilens værdi skulle fastsættes til den værdi, som selskabet kunne have solgt bilen til i ren handel til en forhandler, hvilket ville sige 500.000 – 550.000 kr.

 

Skatteministeriet indbragte byretsdommen for Østre Landsret med påstand om, at salgsprisen i overensstemmelse med Landskatterettens kendelse skulle fastsættes til 700.000 kr. Ved landsretten begærede hovedaktionæren syn og skøn. Syn- og skønsmanden kom frem til en værdi på 625.000 kr. ved salg til forhandler. En forhandler skønnedes at ville udbyde bilen til en pris på 725.000 kr. med en forventet salgspris på 700.000 kr. Landsretten udtalte blandt andet, at en skønnet handelsværdi på 700.000 kr. ikke var åbenbart urimelig. Landsretten anførte endvidere:

 

  • Der var tale om en dyr bil, som blev specialudstyret efter hovedaktionærens ønske, og som seks måneder senere blev overdraget til hovedaktionæren personligt
  • Der ses ikke påvist en fast administrativ praksis vedrørende sådanne handler, hvorefter markedsværdien er den værdi, der kan opnås ved et frit salg til en forhandler, og selv om det måtte være tilfældet, kan denne værdi ikke anvendes.

 

Så snart en ny bil har kørt de første kilometer, er markedsværdien faldet i forhold til købsprisen. Derfor kan dommen ikke umiddelbart sammenlignes med den praksis, som gælder på ejendomsområdet. Men i sin begrundelse lader Østre Landsret dog skinne igennem, at et værditab af den størrelsesorden, som selskabet ville konstatere ved salg til en forhandler, ikke kan accepteres, når hovedaktionæren køber den specialudstyrede bil efter seks måneder.

 

Gælder armslængdevilkåret for altid?

Som praksis især på ejendomsområdet viser, er det ofte ikke tilstrækkeligt, at hovedaktionæren betaler markedsprisen, når han køber en fast ejendom af det af ham ejede selskab. Praksis omhandler alle ejendomme, som skal anvendes til privat boligformål for hovedaktionæren. Som anført af Højesteret, er det i overensstemmelse med armslængdeprincippet, at der statueres maskeret udlodning af differencen mellem selskabets samlede anskaffelsessum og markedsprisen, når hovedaktionæren lader selskabet afholde nogle udgifter, som udelukkende sker i hans interesse, uanset om udgifterne modsvares af en tilsvarende forøgelse af ejendommens værdi.

 

I bådsagen siger Landsskatteretten på tilsvarende vis, at selskabets anskaffelse ikke var forretningsmæssigt begrundet, men udelukkende begrundet i aktionærens interesse for sejlsport. Rette omkostningsbærer er hovedaktionæren.

 

I bilsagen accepterer Østre Landsret naturligvis, at bilen har tabt i værdi i det halve år, som selskabet var ejer, men der er en grænse for værditabet. Hovedaktionæren kan ikke købe bilen til den pris, som selskabet kunne have opnået ved salg til en forhandler, men måske snarere den pris, som han skulle have betalt for bilen ved køb fra forhandleren.

 

Afslutningsvis skal nævnes en ”omvendt” sag, nemlig hvor en hovedaktionær solgte et aktiv til det af ham ejede selskab.

 

Der var tale om en hovedaktionær, der solgte en motorbåd til det af ham ejede selskab. Ved salget blev et ulovligt aktionærlån udlignet, og den resterende del af købesummen betød, at hovedaktionæren fik et tilgodehavende i selskabet. Umiddelbart efter købet satte selskabet båden til salg gennem en bådmægler, men først efter nogle år og efter skift af mægler lykkedes det selskabet at sælge båden. Båden blev solgt til 100.000 kr. under selskabets købspris. Selskabet havde i ejerperioden afholdt omkostninger til opbevaring af båden på 60.000 kr. Østre Landsret fandt, at overdragelsen af motorbåden til selskabet var begrundet i et ønske om at udligne aktionærlånet. Ovedragelsen betød endvidere, at opbevaringsomkostninger og risikoen for tab ved videresalg af båden blev overvæltet på selskabet. Hovedaktionæren var derfor med rette blevet beskattet af en maskeret udlodning på 160.000 kr.

 

I nedestående PDF, kan du læse flere aktuelle nyheder fra skatteinformationen.  

Jeg ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Find din revisor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.