Hvis det er lige ved at gå galt

Hvis det er lige ved at gå galt!

Det er heldigvis blevet bedre tider igen – for årene lige efter 2007 var ikke specielt gunstige for erhvervslivet som helhed.

Der er fortsat en del konkurser rundt omkring; pengeinstitutterne er tilsyneladende ved at få ryddet op i landbrugsengagementerne, og nogle brancher går fortsat bedre end andre.

Det er en almindelig antagelse, at hvis det går galt for en virksomhed – og for den sags skyld en person – er der ikke udsigt til, at kreditorerne modtager nogen større dividende.

Nogle kreditorer er sikret bedre end andre, eksempelvis panthavere og det offentlige, men det går så i endnu større grad ud over de usikrede kreditorer – det kunne typisk være leverandørerne.

 

Konsekvenser

Den anden side af medaljen er den, man måske er gået lidt lettere henover i medierne: Hvordan kommer fallenten videre med sin tilværelse?

Det er ikke sjovt at gå fra hus og hjem – og i det lille landsbysamfund går snakken livligt henne hos købmanden (hvis købmanden da ikke er gået konkurs for længst og erstattet af nethandel).

Vi ser helt bort fra de ”professionelle” konkursryttere og dem, der kynisk via indviklede selskabskonstruktioner og i ly af mørket udnytter systemet til eget bedste.

Den typiske opfattelse er, at hvis man har en negativ egenkapital, er man fallit. Adskillige undersøgelser slår fast, at en stor procentdel af de danske selskaber har en negativ egenkapital – men er det ensbetydende med fallit?

Sådan er det ikke nødvendigvis. Tusindvis af selskaber lever glade og ubesværede videre med en negativ egenkapital, og det kan der være mange gode forklaringer på.

Det er derfor ikke sikkert, at analyserne er særligt anvendelige.

 

Teknisk insolvens

Tager man privatfronten, er rigtig mange husejere det, der i fornem tale hedder ”teknisk insolvente”. Der menes hermed, at de skylder mere væk, end de ejer af aktiver.

Dette skyldes for det meste, at de har købt huset på toppen af prisboblen op til 2008, og siden er husets værdi raslet ned (indtil for nylig, i hvert fald).

Hvorfor er disse husejere så ikke for længst gået fallit?

Det er de ikke, fordi de via det daglige arbejde er i stand til at tjene penge nok til at overholde forpligtelserne i form af rentebetaling og måske ligefrem afdrag på lånet.

Det er de lige nu, men ikke nødvendigvis, hvis renten på flexlån eller mere kreative instrumenter stiger med tiden.

”Vi gamle” kan huske en realkreditrente på over 20 %. Det er ikke altid muligt at forklare omgivelserne, at det kan den altså godt blive igen (eller for den sags skyld, at den virkelig har været det).

 

Insufficiens

Det, der virkelig tæller, er ikke det gode, gamle begreb insolvens (at værdien af ens aktiver er mindre end ens gæld), men det endnu flottere begreb insufficiens.

Det kan lyde som en slem forkølelse, men det betyder, at man ikke kan betale sine regninger i det tempo, som de forfalder.

Al retfærdighed til udtrykket – det bruges mest i lægeverdenen og betyder egentlig ”utilstrækkelighed”.

Juraen har så taget ordet til sig, i relation til at man ikke har tilstrækkelige likvide midler til at opfylde sine forpligtelser her og nu.

Her er vi ved sagens kerne: Man mister ikke sit økonomiske liv ved at være insolvent – man mister det ved at være insufficient.

De, der kan huske den høje rente på kreditforeningslån, kan også huske sagen med entreprenør Bøje Nielsen.

Han gik fallit, og efter flere dekader afsluttedes konkursboet med fuld dividende til alle kreditorer og et tocifret millionbeløb tilovers … til fallenten!

 

Morale

Moralen med denne artikel er enkel: Søg hjælp i tide! Hvis likviditeten strammer, hvis kassekreditten er blevet gloende, hvis en leverandør lukker for kreditten, hvis en indbetaling fra en væsentlig kunde udebliver: Kontakt din rådgiver, og få hjælp til at ride stormen af.

Det er altafgørende, at man i relation til eksempelvis pengeinstitutter henvender sig, inden det går helt galt – og at man medbringer perioderegnskaber, budgetter, handlingsplaner og lignende.

Så længe der er rum til at bevæge sig i, går det langt nemmere – og et pengeinstitut har bedre mulighed for at hjælpe med en aftale, hvis skyldneren selv ser et problem forude, end hvis skyldneren bare siger ”Hovsa, jeg har ikke nogen penge”.

Kontakt os i tide – og brug os, hvis skyerne synes at trække sig sammen i vindsiden.

Vi har værktøjerne, vi har erfaringen, og er der en løsning, kan vi hjælpe med at få den gennemført, før det er for sent.

 

Skrevet af Jens Skovby, statsautoriseret revisor

 

Læs flere nyheder i Facit September 2017 herunder.

Jeg ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Find din revisor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.