Generationsskifte af erhvervsvirksomheder

Generationsskifte af erhvervsvirksomheder – lavere bo- og gaveafgift

For at lette generationsskiftet i danske virksomheder har Folketinget vedtaget, at bo- og gaveafgiften nedsættes gradvist i perioden 2016-2020 fra 15 % til 5 %. Den lempeligere afgift gælder ved overdragelse af såvel personligt ejede virksomheder som virksomheder i selskabsform, når overdragelsen sker til børn og andre nære familiemedlemmer.

 

Overdragelse af erhvervsvirksomheder

Afgiftssatsen på 15 % ved gaver og arv til børn, børnebørn m.fl. gælder fortsat, men der er indført en reduceret sats ved overdragelse af erhvervsvirksomheder, hvad enten overdragelsen sker i levende live eller ved død. Den lempeligere afgift gælder ved overdragelse af såvel virksomhed drevet i personligt regi som i selskabsform. Nedsættelse af bo- og gaveafgiften sker efter følgende skala:

  • 13 % i 2016 og 2017
  • 7 % i 2018
  • 6 % i 2019
  • 5 % i 2020 og senere..

 

I dødsboer er det afgørende, hvornår arvelader er afgået ved døden. Den nedsatte sats på 13 % gælder, hvis arvelader døde i 2016. I gavesituationen er det afgørende, hvornår virksomheden er overdraget, og gaven dermed er ydet. I de tilfælde, hvor en gave eller arv er omfattet af den nedsatte sats for 2016, og der allerede er betalt en højere afgift, skal der indsendes anmodning til SKAT om tilbagebetaling af for meget betalt afgift.

 

Det er kun den del af virksomheden, der gives som gave eller modtages som arv, der er omfattet af de lavere afgiftssatser. Udstedes der eksempelvis et gældsbrev i forbindelse med en gaveoverdragelse, er en senere eftergivelse af dette gældsbrev ikke omfattet af den lavere afgiftssats.

 

Hvilke virksomheder er omfattet?

Den nedsatte afgiftssats er møntet på erhvervsvirksomheder, hvor der skal ske generationsskifte til den nærmeste familie. Der skal være tale om reelt aktive virksomheder og ikke virksomhed, der har karakter af passiv kapitalanbringelse.

 

Personligt ejede virksomheder

Gavegiver eller arvelader skal have ejet virksomheden i mindst ét år forud for gaveoverdragelsen eller dødsfaldet.

 

Virksomhedsejeren eller dennes nærtstående skal have deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang i mindst ét år af ejertiden. En personlig arbejdsindsats på mindst 50 timer om måneden vil normalt være tilstrækkelig. Nærtstående omfatter ægtefælle, børn, svigerbørn, børnebørn, bedsteforældre, forældre, m.fl. Søskende og deres afkom er i denne forbindelse også at betragte som nærtstående.

 

Den aktive virksomhedsdeltagelse skal opfyldes selvstændigt af enten ejeren eller én af de nære pårørende i en sammenhængende periode på mindst ét år. Kravet om aktiv deltagelse kan opfyldes på et hvilket som helst tidspunkt i ejertiden. Det er således ikke et krav, at gavegiver, arvelader eller nærtstående har deltaget aktivt i det seneste år forud for gaveoverdragelsen eller dødsfaldet.

 

Virksomhedsaktiver og -passiver

Den lavere afgiftssats gælder erhvervsvirksomheder og ikke formue i almindelighed. Der er tale om en konkret vurdering, som skal foretages for de enkelte aktiver og passiver. Eksempelvis vil en likvid beholdning kun være et virksomhedsaktiv, når der er tale om nødvendig driftskapital.

 

Fast ejendom, der udlejes, er ikke at betragte som et erhvervsmæssigt aktiv omfattet af den lavere afgift. Hvis mindre end 50 % af ejendommen udlejes, og den resterende del af ejendommen anvendes i virksomhedens drift eller i en ægtefælles erhvervsvirksomhed, vil den nedsatte afgiftssats gælde for den del af ejendommen, der ikke udlejes.  

Fast ejendom er dog et virksomhedsaktiv, hvis ejendommen indgår i ejerens næringsvirksomhed – ejeren er næringsdrivende med hensyn til handel med fast ejendom.

 

Virksomheder i selskabsform

Gavegiver eller arvelader skal have ejet virksomheden i mindst ét år forud for gaveoverdragelsen eller dødsfaldet. Det er endvidere et krav, at gavegiver, arvelader eller dennes nærtstående i mindst ét år af ejertiden har deltaget i selskabets ledelse – direktion eller bestyrelse. Nærtstående omfatter ægtefælle, børn, svigerbørn, børnebørn, bedsteforældre, forældre, m.fl. Søskende og deres afkom er i denne forbindelse også at betragte som nærtstående.

 

Kravet om deltagelse i selskabets ledelse – det selskab, hvori aktierne overdrages – kan opfyldes på et hvilket som helst tidspunkt i ejertiden. Det er således ikke et krav, at gavegiver, arvelader eller nærtstående har deltaget aktivt i det seneste år forud for gaveoverdragelsen eller dødsfaldet. Deltagelse i selskabets ledelse skal opfyldes selvstændigt af enten aktionæren eller én af de nære pårørende i en sammenhængende periode på mindst ét år.

 

Endvidere er det et krav, at den enkelte gavemodtager eller arving modtager mindst én procent af kapitalen i selskabet, og ikke mindst – selskabet må ikke være en såkaldt pengetank.

 

Pengetankselskab

Den nedsatte afgiftssats gælder kun, hvis der er tale om kapitalandele i selskaber, hvor virksomheden ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå af passiv kapitalanbringelse, såfremt:

 

  • mindst 50 % af selskabets indtægter opgjort som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende, der skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis

 

  • handelsværdien af sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår udgør mindst 50 % af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

 

Der er tale om en konkret vurdering af, hvorvidt ejendomme, kontanter, værdipapirer og lignende er et erhvervsaktiv eller pengeaktiv – passiv kapitalanbringelse.

 

Udlejning af fast ejendom er som hovedregel at betragte som passiv kapitalanbringelse. Dette gælder dog ikke bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, henregnes også til den aktive del af selskabets virksomhed.

 

Fast ejendom omfatter også ubebyggede grunde og ejendomsprojekter. Hvis en erhvervsvirksomhed erhverver en byggegrund for at opføre en ny domicilejendom, er byggegrunden et erhvervsaktiv. Et typehusfirmas midlertidige udlejning af nyopførte boliger bestemt for videresalg er ligeledes et erhvervsaktiv.

 

Kontanter og værdipapirer mv. kan også høre til virksomhedens aktive del. En virksomheds kortfristede tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser vil normalt være et erhvervsaktiv. En kontantbeholdning, der stammer fra forudbetalinger fra kunder, vil også være et erhvervsaktiv, hvis kontantbeholdningen eksempelvis er bestemt til viderebetaling til virksomhedens underleverandører, der er direkte knyttet til kundeleverancen. Det er op til virksomheden at godtgøre denne sammenhæng. Det er ikke tilstrækkeligt, at kontantbeholdningen udgør nødvendig driftskapital, herunder til betaling af kreditorer i almindelighed, eller påtænkes anvendt til investering i driften i øvrigt.

 

Aktier i et selskab, som driver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed er, efter den nye definition en pengetankvirksomhed, medmindre selskabet er undergivet lov om finansiel virksomhed, hvilket vil sige pengeinstitutter og fondsmæglervirksomheder mv.

 

Hvem kan blive den nye virksomhedsejer?

Den nye virksomhedsejer skal være omfattet af den personkreds, der kan succedere, og hvor bo- eller gaveafgiften efter de almindelige regler udgør 15 %, hvilket typisk vil sige børn, adoptivbørn, stedbørn og børnebørn. Skattemæssig succession betyder, at den skat, der normalt skal betales ved et salg af virksomheden, ikke forfalder til betaling, men overtages af den nye virksomhedsejer.

 

Det er ikke et krav, at der faktisk sker succession ved overdragelse af virksomheden. Vælger gavegiver eller dødsboet, at der skal være tale om en beskattet overdragelse, gælder den lavere afgiftssats også, når blot successionsmuligheden er til stede.

 

Selv om der i visse tilfælde ikke kan ske succession, vil den lavere gave- og boafgift alligevel gælde i følgende situationer:

  • Udlæg fra et skattefrit dødsbo
  • Gavemodtager eller arving er bosat i udlandet
  • Overdragelse af aktiver, hvor der konstateres et tab.

.

Har gavegiver eller afdøde ikke børn mv., gælder den lavere afgiftssats, hvis virksomheden overdrages til søskende eller disses børn og børnebørn. Der er her tale om en væsentlig lettelse af ”afgiften”, idet gaver til denne personkreds efter de almindelige regler er skattepligtige, og ved arv skal der ud over den normale afgiftssats på 15 % tillige betales en tillægsboafgift på 25 %. Gaver og arv i form af en erhvervsvirksomhed vil i 2016 betyde en afgift på 13 % i stedet for indkomstskat eller en boafgift på 36,25 %.

 

Ejerskab efter overdragelsen

Gavemodtageren eller arvingen skal opretholde ejerskabet til virksomheden i mindst tre år efter modtagelsen af gaven eller arven. Der er tale om en værnsregel, der skal sikre, at en virksomhed, der reelt skal sælges til tredjemand, ikke først overdrages til nedsat afgift for umiddelbart derefter at blive videresolgt.

 

Afstår gavemodtageren eller arvingen helt eller delvist virksomheden i en periode på tre år efter overdragelsen, sker der en afgiftsforhøjelse. Afgiftsforhøjelsen omfatter den andel af virksomheden, som afstås.

 

Salg af enkeltaktiver som led i sædvanlig drift af virksomheden har ingen afgiftsmæssige konsekvenser. Salg af enkeltaktiver i såvel den personligt drevne virksomhed, som den virksomhed, der drives i selskabsform, kan betyde, at retten til den nedsatte afgift bortfalder. Der vil være tale om en konkret vurdering. Et vejledende kriterium ved vurderingen vil være, om salget af aktiver har reduceret virksomhedens indtægtsgrundlag i et ikke uvæsenligt omfang. Har salget og provenuet fra et selskabs salg af aktiver medført, at selskabet nu er en såkaldt pengetank, vil det normalt betyde en afgiftsforhøjelse.

 

Afgiften for den afståede del af virksomheden forhøjes som udgangspunkt til den normale sats for bo- og gaveafgift på 15 %, men reduceres dog ud fra ejertid – ejertid på to år giver lavere afgift end afståelse efter ét års ejertid.

 

Gavemodtager eller arving har pligt til at meddele SKAT, at der er sket afståelse af virksomheden eller en andel heraf. Meddelelse skal indgives senest 4 uger efter afståelsen. Den yderligere afgift opkræves sammen med et rentetillæg. Den yderligere bo- eller gaveafgift påhviler gavemodtager eller arving. Gavegiver kan vælge at betale den yderligere afgift, og der skal ikke betales gaveafgift heraf.

 

Den 3-årige værnsregel gælder dog ikke, når virksomheden afstås:

  • På grund af erhververens død eller livstruende sygdom
  • Ved gaveoverdragelse til erhververens børn, børnebørn m.fl.
  • Ved en skattefri omstrukturering, hvor gavemodtageren eller arvingen udelukkende vederlægges med aktier

i det modtagende selskab, da den reelle ejer således fortsat er den samme.

 

I nedestående PDF, kan du læse flere aktuelle nyheder fra skatteinformationen. 

Jeg ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Find din revisor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.