Facit December 2016

Facit December 2016

Hvordan undgås fejlcasting ved ansættelse af nye medarbejdere

Som en del af it-revisionen ved erklæringsarbejde og gennemgang af generelle it-kontroller gennemgår vi også medarbejderforhold. I den forbindelse undersøger vi blandt andet virksomhedens procedurer for ansættelse og screening af medarbejdere.

Men hvorfor nu det? Hvad har det med it-revision at gøre?

Hele formålet med it-revision er i al enkelhed at undersøge virksomhedens forhold, når det kommer til beskyttelse af virksomhedens drift og leverancer.

Ét element er eksempelvis, om it-driftsudstyret er tilstrækkeligt beskyttet. Et andet er, om det kan spores, hvad der er foregået i it-systemerne. Herudover bliver det mere og mere relevant at vurdere, om virksomheden har ansat troværdige personer, særligt ansatte i nøglepositioner.

Det er jævnligt fremme i medierne, at helt ”forkerte” personer er blevet ansat i vigtige positioner. Et af de seneste eksempler er ansættelse af en administrerende direktør, der viste sig at have en betinget fængselsdom for bedrageri mod sin tidligere arbejdsgiver.

Der er desværre også en del sager i små og mellemstore virksomheder, hvor en eller flere medarbejdere har bedraget virksomheden for anseelige beløb.

Læs mere om "Hvordan undgås fejlcastning?"

Lovlige kapitalejerlån?

Den 5. oktober 2016 blev der fremsat et lovforslag om ændring af selskabslovens regler vedrørende muligheden for at yde kapitalejerlån. Det foreslås, at kapitalejerlån fremover skal være lovlige, når visse betingelser er opfyldt. Derud-over foreslås det, at eksisterende ulovlige kapitalejerlån under visse betingelser skal kunne lovliggøres.

Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2017 og vil dermed have virkning for beslutninger om etablering af ka-pitalejerlån, der træffes den 1. januar 2017 eller senere. Det skal bemærkes, at loven i skrivende stund ikke er vedtaget.

læs mere om "Lovlige kapitalejerlån"

Moms ved websalg

I takt med at salget af varer i butikkerne falder støt, stiger salget af varer via internettet. Internettet er således blevet en kendt markedsplads, og det er en nem måde at sælge varer til kunder i hele verden.

Når man driver virksomhed via internettet, er der imidlertid mange udfordringer såsom markedsføring, betaling, leve-ring, reklamationer og moms. Netop udfordringen vedrørende momsen er der mange, der glemmer.

Salg af varer inden for EU

Medlemsstaterne i EU har vedtaget en regel, som betyder, at varer, der handles inden for EU’s grænser, skal momses i det land, hvor varen fysisk befinder sig ved påbegyndelse af leveringen. Med andre ord skal et varesalg som udgangs-punkt momses i det land, hvor sælgeren af varen er etableret.

Når varer sælges via internettet til private, hvor sælgeren direkte eller indirekte forestår leveringen af varen til et andet EU-land, er momsbeskatningsstedet dog ikke i sælgers land, hvis varesalget overstiger en omsætningsgrænse, som er gældende for det land, hvortil varesalget sker.

Omsætningsgrænsen er som udgangspunkt 100.000 euro svarende til ca. 750.000 kr. Hvis et EU-land frygter, at denne beløbsgrænse er så høj, at konkurrencevilkårene dermed kan blive fordrejet, er det muligt at vælge en be-løbsgrænse på 35.000 euro (ca. 280.000 kr.).

Danmark har valgt at benytte grænsen på 35.000 euro. Vores broderland Sverige har også valgt denne grænse. Tyskland, vores naboland mod syd, har derimod valgt at anvende grænsen på 100.000 euro.

Hvis salget af varer via internettet (fjernsalget) til et andet EU-land overstiger 35.000/100.000 euro om året, skal sælgeren momsregistreres i det pågældende EU-land, og kunderne skal have en faktura med lokal moms.

Salg af varer uden for EU

De særlige regler om fjernsalg gælder kun inden for EU. Sælges der varer via internettet til private, hvor sælgeren direkte eller indirekte forestår transporten af varen til steder uden for EU, vil et salg skulle ske uden moms. Bevisbyrden for udførslen påhviler sælger, og det er dermed sælgers pligt at have dokumentation for, at varerne har forladt EU.

Læs mere om "Moms ved Websalg"

Rejser og skat

Mange virksomheder har svært ved at håndtere reglerne for beskatning af medarbejdernes arbejdsrejser i ind- og udland, herunder reglerne for betaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning af fak-tiske udgifter til rejse og ophold i ind- og udland.

Tilsvarende glemmer mange lønmodtagere at foretage de fradrag, de er berettigede til.

Dokumentationen er vigtig!

Den væsentligste betingelse for anvendelse af reglerne er korrekt dokumentation af grundlaget for udbetaling. Dette er særdeles vigtigt, idet manglende dokumentation indebærer, at udbetalingerne bliver skattepligtige.

Læs mere om "Rejser og skat"

Ny revisionspåtegning

Kommunikationen fra revisoren ændres

En af de væsentligste kommunikationsformer fra revisoren er revisionspåtegningen på de regnskaber, der er blevet revideret.

Denne revisionspåtegning er gennem årene blevet længere og længere – og nu bliver den ændret igen. Ændringerne kommer via de internationale standarder og via den danske lovgivning på området.

Læs mere om "Kommunikationen fra revisoren ændres"


Klik her for at læse publikationen som en E-bog

Jeg ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Find din revisor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.