Sommerferien står for døren!

Sommerferien står for døren!

Endelig sommer! Samvær med familie og venner, oplevelser under fremmede (eller hjemlige) himmelstrøg og måske nogle timers sundhedsskadeligt ophold i solen, så der kan komme lidt farve på den blege nordiske krop.

Ferien er som sædvanlig optjent i det foregående år, og nu skal tilgodehavendet omsættes til frihed og velvære. Men sådan skal det ikke være længere. Heldigvis er det ikke ferien, der aflives, men vi skal vænne os til en ny optjeningsmodel. Den nuværende model er ikke i overensstemmelse med EU-retten. Den har ellers fungeret upåklageligt siden 1938 ...

Fra efteråret 2020 går vi over til "samtidighedsferie", hvilket betyder, at vi kan afholde ferien, så snart vi har erhvervet ret til den. Det er for så vidt ganske fornuftigt, og håndteringen heraf vil næppe give anledning til større udfordringer.

Til gengæld får vi noget ballade med overgangen til det nye system, for vi får ikke lov til at holde dobbeltferie i 2020, og vi kan heller ikke få pengene udbetalt. De bliver gemt, til den enkelte forlader arbejdsmarkedet.

Virksomhederne skal heller ikke afregne de opsparede feriepenge lige med det samme, men det kan ikke bortforklares, at det hen ad vejen bliver en likviditetsmæssig belastning for de virksomheder, der har mange funktionærer ansat.

Heldigvis er det billigt at låne pengene, og lønmodtagerne slipper for at ærgre sig over, at de ikke kan få et fornuftigt afkast af de penge, de har til gode.

 

Historisk lav rente

Renten er historisk lav, og for både privatpersoner og virksomheder, der har behov for finansiering, er det et slaraffenland - hvis man altså kan få bevilget et lån. Til gengæld er det mindre morsomt at skulle passe og pleje sin formue, for det er ikke nemt at investere, så man kan få et afkast. Virksomheder skal endda betale renter af indeståender i banken.

Såkaldte almindelige mennesker – hvem de så end måtte være – kan købe boliger til adskillige millioner, for købet kan finansieres til nogle få procent i rente og bidrag (sidstnævnte er i mange tilfælde den største omkostning), og man behøver ikke engang at afdrage på gælden.

Spørgsmålet er så, om det er holdbart i længden. Hvis man forestiller sig, at den lange rente stiger til bare 4 %, og det ikke længere vil være muligt at låne afdragsfrit, så bliver ydelserne på prioritetslånene mangedoblet. Vil alle nuværende ejere kunne holde til det? Vil det ikke få massive konsekvenser for ejendomspriserne?

Det kommer selvfølgelig ikke kun til at påvirke boligmarkedet, hvis renten stiger, men boligmarkedet fylder så meget i vores samlede økonomi, at det i sig selv vil få afsmittende konsekvenser for den øvrige økonomi. Der er derfor al mulig grund til at tænke sig godt om allerede nu, når man sammensætter sin finansieringspakke.

Nogle af os har det svært, når vi er til reception. Jeg tænker ikke på sociale fobier eller manglende lyst til mad og drikke, men det kræver nogle helt særlige evner at håndtere et stående taffel. Hvordan får man to hænder til at slå til, når man både skal holde et glas og en tallerken og samtidig give hånd til dem, man kender?

De af os, der ikke spiser til stående receptioner, antages af nogle for at være helsefreaks eller bare kedelige. Sandheden er, at vi ud over ovenstående udfordringer gestikulerer meget, når vi taler, og derfor er vi ganske enkelt tvunget til at vælge maden fra, hvis vi vil undgå at fordele den på de øvrige gæsters receptionsgarderobe.

Trængslerne stopper imidlertid ikke med det praktiske, for når fornøjelserne er overstået, og regningen skal fordeles i bogholderiet, bliver det for alvor vanskeligt. Var begivenheden reklame, repræsentation, personalepleje eller bare en lukket fest for venner og familie?

Svaret burde være enkelt, men ikke desto mindre kan det lede til et utal af kombinationer af skatte- og momsmæssige fradrag - eller ikke.

 

skatte- og momsfradrag

Reglerne om fradrag for receptioner og lignende er ikke nye, men de justeres med jævne mellemrum. Vi har derfor fundet anledning til at genopfriske nogle af problemstillingerne.

Spørgsmålet er så, om det overhovedet kan betale sig at sætte sig ind i reglerne, for inden længe overtager maskinerne alligevel bogholderiet. Alt falder på plads af sig selv uden menneskelig indblanding - kunstig intelligens og machine learning har udkonkurreret homo sapiens på bogholderiområdet.

Og dog ... det vil kræve en del programmering at automatisere ovenstående bogføringsmæssige problemstillinger, og registreringerne kan ikke blive bedre, end grundlaget berettiger. På et eller andet tidspunkt i processen bliver "nogen" altså nødt til at tage stilling til, hvad der er foregået - hvem, hvad og hvorfor.

Digitaliseringen er imidlertid en realitet. IT-løsninger kan allerede håndtere mange administrative opgaver og vil uden tvivl overtage stadig mere af det trivielle arbejde i de kommende år. Det bliver spændende at følge udviklingen og medvirke til at udnytte mulighederne for administrative lettelser. Måske kan vi gøre det bedre end politikerne ...

God fornøjelse med læsningen og rigtig god sommer.

 

Kilde: FACIT Maj-Juni 2018

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.