Skattebegunstigede medarbejderaktier - ny lovgivning

Skattebegunstigede medarbejderaktier omfatter såvel aktier som købe- og tegningsret til aktier. Et favørkurselement beskattes først, når aktierne sælges, og beskatningen sker som aktieindkomst i stedet for den højere lønbeskatning.

Favørkurselementet må højst udgøre 10 % af medarbejderens årsløn. Sker der tildeling af aktier uden betaling fra medarbejderen, udgør ”favørkurselementet” aktiernes fulde  værdi. En række formelle betingelser skal være opfyldt for sådanne medarbejderaktieordninger. Sådan har reglerne været siden sommeren 2016.

Grænsen på 10 % er dog forhøjet til 20 % for aftaler, der indgås fra og med den 1. januar 2018. Men forhøjelsen gælder kun, hvis adgangen til at erhverve aktier tilbydes på lige vilkår for mindst 80 % af selskabets medarbejdere. Ønsker virksomheden ikke at tilbyde en sådan aktieordning til alle virksomhedens medarbejdere, skal udvælgelsen af de mindst 80 % af medarbejderne ske ud fra almene kriterier.

Ønsker virksomheden kun at tildele særligt udvalgte medarbejdere en aktieordning, er dette fortsat muligt, men grænsen for favørkurselementet er i givet fald 10 % af medarbejderens årsløn.

 

Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven m.fl. (L 174) blev vedtaget den 26. april 2018.

Ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.