Reklame og repræsentation

Reklame og repræsentation – fradrag og beskatning

Den skatte- og momsmæssige behandling af udgifter til personale, reklame eller repræsentation giver ofte anledning til tvivl. Personaleudgifter kan skattemæssigt fratrækkes fuldt ud, men gælder dette også, når der er tale om arrangementer, hvor der deltager forretningsforbindelser? Momsfradrag for personaleudgifter afhænger af den konkrete udgift. Endvidere er der forskel på den skatte- og momsmæssige behandling af repræsentationsudgifter i forhold til øvrige driftsudgifter.

 

Reklameudgifter

Reklameudgifter er udgifter, der afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, og som tager sigte på at opretholde virksomhedens almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt eller fordelagtigt bemærket. Det er et centralt led i denne definition af reklameudgifter, at der skal være tale om en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.

Udgifter til receptioner i anledning af forretningsjubilæer og andre kundearrangementer, hvor der indbydes en lukket kreds af personer i form af forretningsforbindelser, venner og bekendte, kan hverken skatte- eller momsmæssigt karakteriseres som en reklameudgift. Det skyldes, at kravet om, at udgiften skal være afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, ikke er opfyldt.

 

Repræsentationsudgifter

Repræsentationsudgifter er udgifter, som en virksomhed afholder for at få afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare kontakten til forretningsforbindelser. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Typiske repræsentationsudgifter er således udgifter til mad og drikke, gaver og anden opmærksomhed over for forretningsforbindelser, afholdelse af jubilæer, forretningsindvielser og fødselsdage.

Hvis virksomhedens medarbejdere deltager i et arrangement rettet mod kunderne, vil udgifterne til bespisning mv. af medarbejderne skulle behandles på samme måde som udgifterne vedrørende kunderne. Det betyder, at hvis der over for kunder er tale om repræsentation med skattemæssigt fradrag for 25 % af udgifterne, så gælder det tillige den andel, der vedrører medarbejderne. Momsmæssigt er der ingen fradrag for udgifterne til bespisning, hvis arrangementet afholdes i virksomhedens egne lokaler. Der vil være fradrag for ¼ af momsen ved restaurationsbesøg. Det er anledningen, som er afgørende, og ikke antallet af kunder eller medarbejdere der deltager.

Er der derimod tale om en firmafest, der afholdes for personalet og eventuelt disses ægtefæller, er sådanne udgifter skattemæssigt fuldt ud fradragsberettigede. Efter praksis godkendes der også fuld fradragsret for hele sammenkomsten, selv om der deltager aktionærer og bestyrelsesmedlemmer, når disse personer deltager i festen i deres egenskab af aktionærer og bestyrelsesmedlemmer. Deltager enkelte forretningsforbindelser i den interne sammenkomst, kan udgifterne hertil kun fratrækkes som en repræsentationsudgift. Momsmæssigt er der ingen fradrag for udgifterne, hvis arrangementet afholdes i virksomhedens egne lokaler. Der vil være fradrag for ¼ af momsen ved restaurationsbesøg, såfremt udgiften er af streng erhvervsmæssig karakter, hvilket eksempelvis er tilfældet for den årlige julefrokost.

Kundeevents

Kundeevents er blevet mere og mere almindelige som led i markedsføring. Denne form for arrangementer kan have en større reklameeffekt end almindelig annoncering. Det sportslige eller underholdende element er det, der bliver husket, når alt andet er glemt. Altså en større reklameeffekt og måske endda en mindre udgift for virksomheden end ved traditionel annoncering i medierne, men hvad siger skattereglerne?

Østre Landsret har taget stilling til, om udgifterne til nogle kundeevents skattemæssigt skulle betragtes som en reklameudgift eller en repræsentationsudgift. Der var tale om en virksomhed, som var forhandler af dyre og eksklusive biler. I forbindelse med markedsføringen af nogle premierebiler med salgspriser på op til 6 mio. kr. inviterede bilforhandleren 1.500 kunder og potentielle kunder til et arrangement, hvor der var underholdning, bespisning og servering af drikkevarer. Østre Landsret lagde til grund, at formålet med arrangementet var at knytte eller bevare forretningsforbindelserne til kunder og potentielle kunder. Samtlige udgifter på cirka 250.000 kr., der også indeholdt udgifter til transport, bespisning af medarbejdere mv., var repræsentationsudgifter, idet sidstnævnte udgifter alene var afholdt med det formål at kunne gennemføre arrangementet.

For landsretten havde bilforhandleren blandt andet gjort gældende, at der var tale om reklameudgifter, da virksomheden var kontraktligt forpligtet til at udføre markedsføringsaktiviteter af en sådan art. Endvidere var virksomheden af den opfattelse, at der var tale om en meget mere effektiv markedsføring end eksempelvis annoncering i dagspressen. Disse to argumenter fratog ikke ydelserne deres karakter af kommerciel gæstfrihed, og udgifterne kunne derfor ikke betragtes som reklameudgifter.

Konklusionen er, at udgifter til kundearrangementer, hvor der indbydes en lukket kreds af personer, ikke skattemæssigt kan karakteriseres som en reklameudgift. Det skyldes, at kravet om, at udgiften skal være afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, ikke er opfyldt. Momsmæssigt er der heller ikke fradrag for kundearrangementer, hvor der alene indbydes en lukket kreds af personer. Moms af eventuelle restaurationsudgifter kan dog fratrækkes med ¼, såfremt udgiften er af streng erhvervsmæssig karakter.

 

Receptioner og anden festivitas

En del skattesager har i tidens løb drejet sig om, hvordan udgifter til receptioner og anden festivitas, der afholdes i anledning af mærkedage for virksomheden og for ejerkredsen skal rubriceres skatte- og momsmæssigt.

Er der tale om en erhvervsmæssig udgift, der kan fratrækkes, eller en privat udgift, som ikke kan fratrækkes? Såfremt der er tale om en erhvervsmæssig udgift, skal der tages stilling til, om der er tale om en reklameudgift eller en repræsentationsudgift.

Forretningsjubilæum

Når et arrangement er begrundet i virksomhedens forhold, eksempelvis et forretningsjubilæum, er der fradragsret for udgiften. Spørgsmålet er, om udgiften fuldt ud er fradragsberettiget som en reklameudgift, eller om udgiften kun kan fratrækkes med 25 % skattemæssigt og slet ikke fratrækkes momsmæssigt, fordi der er tale om repræsentation.

Da reglerne om begrænset fradragsret for repræsentationsudgifter blev indført i 1985 (Kartoffelkuren) blev det tilkendegivet, at udgifter afholdt til et traktement i forbindelse med virksomhedens jubilæum, indvielse eller lignende lejligheder som udgangspunkt skulle anses som repræsentation. Disse tilkendegivelser har haft stor betydning for den senere praksis på området.

Eksempelvis fik en ejendomsmægler i 2002 Højesterets ord for, at udgifterne til en reception i anledning af virksomhedens 20-års jubilæum og lokaleudvidelse var repræsentation. Der var tale om et åbent-hus-arrangement, og samtidig med receptionen blev der iværksat en reklamekampagne med rabat på salær. Receptionsgæsterne blev budt på tærter, kartoffelsalat, skinke og frikadeller samt drikkevarer i form af øl og vand. Højesteret udtalte, at som udgangspunkt må et sådant arrangement – uanset traktementets omfang – anses for afholdt som udslag af kommerciel gæstfrihed og dermed repræsentation med begrænset fradragsret. Det forhold, at der var tale om et åbent-hus-arrangement, og at der var iværksat en reklamekampagne, kunne ikke fratage udgifterne deres karakter af repræsentation.

Udgifter til receptioner i anledning af forretningsjubilæer, hvor der indbydes en lukket kreds af personer i form af kunder og forretningsforbindelser, kan hverken skatte eller momsmæssigt karakteriseres som en reklameudgift. Det skyldes, at kravet om, at udgiften skal være afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, ikke er opfyldt. Den erhvervsmæssige udgift er repræsentation, og derfor udgør skattefradraget kun 25 % af den afholdte udgift, mens der slet ikke er momsfradrag. Måtte enkelte familiemedlemmer og venner have deltaget i forretningsjubilæet, er der ikke skattemæssigt fradrag for denne del af receptionsudgiften.

I enkelte tilfælde kan udgifter til markering af et forretningsjubilæum dog fratrækkes som reklame både skatte og momsmæssigt. Det drejer sig om tilfælde, hvor der er adgang for offentligheden eller for en større og ubestemt kreds af personer, og hvor traktementet består i en mindre servering, der ikke har karakter af bespisning. Typeeksemplet er her farvehandleren, der i anledning af forretningens 25-års jubilæum byder på en kop kaffe, en fadøl eller lignende til de voksne samt is og balloner til børnene.

Reception i anledning af private mærkedage

Den altovervejende hovedregel er, at udgifter til reception eller lignende i anledning af virksomhedsejerens private mærkedag er en privat udgift. Dette gælder også, selv om en væsentlig del af gæsterne har forretningsmæssig tilknytning til virksomheden. Denne praksis gælder også i de mange tilfælde, hvor indehaveren i vidt omfang kan identificeres med virksomheden, således at goodwill er knyttet til personen snarere end til virksomheden

Praksis på området er ret klar.

Som eksempel kan nævnes et hovedaktionærselskab, der i en annonce havde indbudt forretningsforbindelser og venner af huset til en reception for at fejre, at selskabets stifter og direktør blev 60 år. Der deltog 625 gæster i receptionen. Heraf udgjorde hovedaktionærens ægtefælle, børn, svigerbørn, bestyrelsesmedlemmer og familiemedlemmer i øvrigt 41 personer, medens personalet var repræ- senteret med 40 personer. Hovedaktionæren havde selv betalt 32 % af de samlede receptionsudgifter. Da selskabet havde afholdt receptionen i anledning af hovedaktionærens fødselsdag, var der ikke tale om fradragsberettigede repræsentationsudgifter.

Det er værd at bemærke, at selv om fødselaren selv afholder den del af udgifterne, der relaterer sig til familie og private venner, kan virksomheden alligevel ikke skattemæssigt få repræsentationsfradrag for de resterende udgifter.

Der findes adskillige domme, der omhandler receptionsudgifter afholdt i forbindelse med en privat mærkedag. Udfaldet i disse domme har i langt de fleste tilfælde været, at reception i anledning af en privat mærkedag er en privat udgift.

I ganske få tilfælde er festligholdelse af virksomhedsejerens private mærkedag dog blevet anerkendt som en virksomhedsudgift. Et eksempel herpå er en sag fra Vestre Landsret. Den 60-årige fødselar havde holdt en frokost på et hotel, hvor der udelukkende deltog forretningsforbindelser sammen med fødselaren og dennes hustru. Ud over frokosten havde virksomhedsejeren fejret sin fødselsdag på bopælen sammen med 30 private gæster. Frokosten blev godkendt som en repræsentationsudgift.

Endnu en 60-års fødselsdag har været prøvet ved landsretten. Der var tale om en reception, der blev afholdt i virksomhedens nye lagerhal. Ud over at fejre direktørens fødselsdag havde receptionen tillige til formål at præsentere de meget betydelige investeringer, som virksomheden havde foretaget i en ny produktionsmaskine og i nye produktions- og lagerlokaler. I receptionen deltog 400 personer, hvoraf de 100 var medarbejdere, medens resten af deltagerne stort set kunne karakteriseres som forretningsforbindelser. Der blev ikke udsendt særskilte indbydelser, men kunder, venner og forretningsforbindelser blev i annoncer i dagspressen indbudt til receptionen. Ved receptionen blev der serveret et traktement til en kuvertpris på 57 kr. (året var 1986), som blev indtaget stående under anvendelse af engangsservice. Direktøren afholdt for egen regning en privat morgensammenkomst og en privat fest om aftenen. Vestre Landsret konkluderede, at receptionen var forretningsmæssigt begrundet, selv om anledningen var direktørens 60–års fødselsdag. Der var tale om en erhvervsmæssig udgift, der i det konkrete tilfælde kunne fratrækkes fuldt ud som en reklameudgift.

Konklusionen er, at festligholdelse af personlige mærkedage som altovervejende hovedregel er en privat udgift. I ganske særlige tilfælde kan der være tale om en virksomhedsudgift, der skattemæssigt kan fratrækkes som repræsentation, men ikke kan fratrækkes momsmæssigt. Helt undtagelsesvist kan udgiften rubriceres som en reklameudgift.

Konsekvensen af den manglende fradragsret

Er konklusionen, at der er tale om en privat mærkedag, som er skatten uvedkommende, betyder det, at udgiften ikke skattemæssigt kan fratrækkes, når der er tale om en virksomhed, der drives i personligt regi. Anvendes virksomhedsordningen, betyder det, at den afholdte udgift er at betragte som en privat hævning, hvis udgiften er betalt fra virksomhedens konto.

Afholdes udgiften derimod eksempelvis af et hovedaktionærselskab i anledning af aktionærens runde fødselsdag, er det ikke tilstrækkeligt, at udgiften ikke fratrækkes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Udgiften vil typisk blive anset for en udbytteudlodning til aktionæren, som beskattes af beløbet som aktieindkomst. Der kan eventuelt være tale om yderligere skattepligtig løn til hovedaktionæren, og i givet fald vil selskabet naturligvis have fradrag for den ekstra lønudgift.

 

Repræsentation – skal modtageren beskattes?

Udgangspunktet er, at gaver mellem forretningsforbindelser er skattepligtige, men efter praksis beskattes disse dog, kun hvis der er tale om ”større værdier”. Dette betyder, at forretningsforbindelser som altovervejende hovedregel ikke beskattes, når de deltager i kundeevents og andre arrangementer med repræsentationspræg. Ingen regel eller praksis uden undtagelse, selv om praksis på området er meget sparsom.

En af de få sager drejede sig om en direktør og hovedaktionær i et vognmandsselskab, der deltog i en rejse til Brasilien arrangeret af en lastbilimportør. Landsskatteretten 8 Skatteinformation 2018 / Reklame og repræsentation – fradrag og beskatning fandt, at rejsen til Brasilien var en studietur af generel karakter og med et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt. Direktøren var derfor skattepligtig af rejsen, og den skattepligtige værdi blev ansat til 50 % af importørens udgifter.

I 2012 tog Landsskatteretten stilling til, hvorvidt nogle forretningsforbindelser skulle beskattes af en bukkejagt i Polen af 4 dages varighed. Landsskatteretten fandt, at deltagelsen i jagtrejsen primært havde været begrundet i deltagernes private interesse for jagt. Rejsen var derfor skattepligtig, og det skattepligtige beløb blev ansat til 50 % af rejsens markedsværdi. Samme udfald fik en kendelse fra Landsskatteretten i 2013, hvor der var tale om en 3-dages drivjagt i Ungarn. Jagttrofæer skulle dog beskattes fuldt ud og ikke kun 50 % af markedsværdien.

Igen i 2017 tog Landsskatteretten stilling til, hvorvidt en række forretningsforbindelser skulle beskattes af deltagelsen i jagtarrangementer. Der var tale om en virksomhed, som i indkomstårene 2012-2014 havde arrangeret flere årlige jagter, hvor der deltog 6-11 personer i den enkelte jagt. I de syv offentliggjorte afgørelser er alle anført, at personen deltog i jagtarrangementet med henblik på at pleje og bevare det forretningsmæssige forhold. De øvrige deltagere i de respektive jagter var en kreds af tidligere, nuværende og potentielle samhandelspartnere. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at personernes deltagelse havde haft en konkret og direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen, og at deltagernes erhvervsmæssige interesse i at deltage i arrangementerne havde været det primære formål. Ved afgørelsen lagde Landsskatteretten blandt andet vægt på, at der var tale om dagsarrangementer, hvor deltagelsen ikke adskiller sig væsentligt fra deltagelse i forretningsmæssige receptioner i virksomheder eller på restauranter. Jagtdeltagerne skulle derfor ikke beskattes.

Deltagerne i de ovenfor refererede sager, hvor der er statueret skattepligt, er ”kun” blevet beskattet af 50 % af de afholdte udgifter. Uden for ansættelsesforhold er beskatningsgrundlaget godets/rejsens værdi for modtageren. I praksis beskattes sådanne modtagere af 50 % af markedsværdien/rejseudgifterne. Denne nedsatte beskatning gælder ikke, hvis der er tale om et ansættelsesforhold. Nævnes kan en byretsdom fra 2011, hvor en salgsmedarbejder blev beskattet af sin deltagelse i to fodboldrejser, hvor der også deltog henholdsvis to og tre kunder inviteret af arbejdsgivervirksomheden. Rejserne indgik som en modydelse i en samlet sponsoraftale, som arbejdsgivervirksomheden havde indgået med en fodboldklub. Byretten fandt, at rejserne i forhold til virksomheden måtte anses for forretningsmæssigt begrundede. Da rejseprogrammet imidlertid helt overvejende var af turistmæssig karakter, fandt retten ikke, at der i forhold til medarbejderen var grundlag for at fravige udgangspunktet om beskatning af rejsens objektive værdi. Den kendsgerning, at medarbejderen var distriktschef og dermed ”skulle” deltage, kunne ikke tillægges betydning, da hans opgaver af praktisk art over for kunderne var meget begrænsede, og at indholdet af enkelte forretningsmæssige drøftelser var af et meget begrænset omfang.

 

Jeg ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Find din revisor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.