Ny ferielov på vej

Vi bevæger os mod nye tider og nye begreber: Samtidighedsferie! Danmark har siden 1938 fastholdt princippet om forskudt ferie i forhold til optjeningsåret, men det skal være slut nu. I 2014 vurderede EU-Kommissionen, at den danske ferielovs indretning med forskudt ferie på op til 16 måneder var i strid med EU-retten. Derfor nedsatte en række partier i Folketinget Ferielovsudvalget, der efter to års arbejde i august 2017 udgav en 600 sider lang betænkning om den nye ferielov. Loven skal bringe Danmarks regler i overensstemmelse med EU-retten og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt

Samtidighedsferie

Som ferieloven er i dag, skal nye lønmodtagere som følge af forskudt ferie arbejde op til 16 måneder, før de kan afholde ferie med løn. Den nye ferielov ændrer dette til fuld samtidighedsferie, hvilket indebærer, at nye lønmodtagere fra første år på arbejdsmarkedet har ret til at holde ferie med løn. Med den nye lov følger optjenings- og afholdelsesåret således hinanden. Ændringen af loven indebærer også, at lønmodtagere både kan holde ferie på forskud og gemme ferie til afholdelse på et senere tidspunkt. Ferie på forskud og ferieafholdelse senere er dog ikke automatiske rettigheder. De forudsætter en aftale herom mellem lønmodtager og arbejdsgiver.

Det nye ferieår
Ferieåret – det vil sige både optjeningsåret og afholdelsesåret – kommer til at gå fra den 1. september til den 31. august. Den nuværende ferielovs regler om optjening af 2,08 betalt feriedag pr. måned og i alt fem ugers betalt ferie om året fortsætter uændret.
Med den nye ferielov kan lønmodtagerne dog afholde betalt ferie, så snart lønmodtageren har optjent ferien. Det vil sige, at har lønmodtageren fra 1. september til 30. september optjent 2,08 feriedage, vil disse feriedage kunne afholdes fra 1. oktober. De nuværende regler om feriegodtgørelse og ferietillæg ændres ikke.

Ferie på forskud
Lønmodtagere, der vil afholde ferie, før ferien er optjent, kan anmode om at afholde ferie på forskud. Det kan fx være tilfældet, hvor lønmodtageren ønsker at holde en uges efterårsferie, men idet ferieåret starter den 1. september, har lønmodtageren ikke optjent en uges ferie i uge 42 i oktober.

Ved afholdelse af ferie på forskud får lønmodtageren den samme løn. Den afholdte ferie udlignes i takt med, at lønmodtageren optjener ferie efterfølgende. Hvis lønmodtageren fratræder før den afholdte ferie er optjent (eller nærmere ”afdraget”), kan arbejdsgiveren modregne de forudbetalte feriepenge i lønnen forudsat opsigelsesperioden er lang nok.

Ekstra afholdelsesperiode
Lønmodtageren kan også få lov til at forlænge selve afholdelsesperioden, så afholdelsesåret reelt går fra den 1. september til den 31. december året efter. Afholdelsesperioden bliver derfor 16 måneder i stedet for 12 måneder. 
Årsagen til, at afholdelsesperioden kan strækkes til at være yderligere fire måneder, er, at nogle lønmodtagere gerne vil spare op og afholde fx både eftersårs- og juleferie i stedet for at anmode om ferie på forskud.

Forkortet ferievarsel
En del ansættelseskontrakter indeholder klausuler om, at arbejdsgiver kan varsle afholdelse af ferie med kortere varsler, end hvad der fremgår af ferieloven. Med den nye ferielov er det ikke længere muligt. Generelt kan bestemmelserne i den nye ferielov alene forringes for lønmodtagerne ved kollektiv overenskomst mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark eller ved individuel aftale i en ”aktuel, konkret situation”. Hvad der ligger i ”aktuel, konkret situation” er ikke fastlagt, men det kan formentlig være ved fx indgåelse af en fratrædelsesaftale, hvor lønmodtageren er repræsenteret af en faglig organisation.

Overgangsordning

Den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020. Det indebærer, at flere lønmodtagere den 1. september 2020 vil have optjent ferie efter de gamle regler, der endnu ikke er afholdt. Det betyder, at lønmodtagerne reelt ville kunne have optjent i alt 10 ugers ferie (fem efter de nu-værende/gamle regler og fem efter de nye regler), der kan afholdes i det første år sammen med samtidighedsferie-ordningen.

En sådan mulighed ville medføre store likviditetsmæssige udfordringer for arbejdsgiverne. For at undgå dette er det i den nye lov besluttet at fastfryse al den ferie, lønmodtagerne optjener fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020. Ferie optjent i denne periode vil hverken kunne afholdes eller udbetales. Ferien udbetales først til lønmodtageren, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.

I banken eller i fonden
Lønmodtagernes optjente ferie i den ovennævnte periode, der ikke kan afholdes eller udbetales, skal opbevares, indtil lønmodtagerne forlader arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne kan vælge enten selv at ”beholde” pengene mod betaling af renter (hensættelse videreføres og afvikles gradvist over tid), eller arbejdsgiverne kan med det samme indbetale ferien til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler og herefter blive frigjort. Hvis arbejdsgiverne vælger at beholde ferien/beløbet, får arbejdsgiverne én gang årligt en opkrævning fra ATP vedrørende (tidligere) ansatte, der er gået på pension. Hvis arbejdsgiverne senere går konkurs eller nægter at betale, overtager fonden kravet, og kravet dækkes ultimativt af Lønmodtagernes Garantifond.

Forsiden eller bagsiden af medaljen?

Med indførelsen af den nye ferielov forventes det, at arbejdsgivernes samlede likviditet vil blive nedbragt permanent med ca. 71 mia. kr. fra ca. 85 mia. kr. til ca. 14 mia.kr., og at arbejdsgivernes rentetab efter skat vil udgøre ca. 980 mio. kr. Ferielovsudvalget foreslog bl.a. derfor, at arbejdsgiverne skal kompenseres årligt frem til 2040. Kompensationen i 2020 udgør ca. 210 mio. kr. Endvidere sker der en ændring i administrationen af feriekortordningen og brugen af FerieKonto. Arbejdsgiverne skal fremover betale ca. 10 kr. pr. medarbejder pr. måned for brugen af FerieKonto. Lønmodtagerne og de offentlige finanser opnår derimod en likviditetsgevinst, idet afholdelse af ferie rykkes frem til kort efter optjeningstidspunktet i stedet for afholdelse ét år efter.

Arbejdsgivers forberedelse

Selv om den nye ferielov først træder i kraft den 1. september 2020, er det vigtigt allerede nu som arbejdsgiver at overveje, hvordan den nye ferielov påvirker arbejdspladsen og virksomhedens interne politikker, og at overveje, hvordan overgangsperioden skal håndteres.

Overvejelser internt i virksomheden

• Er der ansættelseskontrakter, der kræver modernisering?

• Aftaler om forkortet varsel af ferieafholdelse i ansættelseskontrakter skal fjernes.

• Eventuel etablering af et system/en proces til håndtering af ferieafholdelse i perioden frem til den 1. september 2020 i relation til fastfrysningen af ferie.

• Vedtagelse af nye politikker – skal medarbejderne tillades at holde ferie på forskud?

• Vedtagelse af nye politikker – skal medarbejderne tillades en udvidet ferieafholdelsesperiode til 31. december året efter?

• Overgangsperioden – vil arbejdsgiver ”beholde” ferien mod renter eller straks indbetale til fonden?

• Skal lønsystemet tilpasses?

• Skal HR-systemet tilpasses?

• Processer i relation til månedlig betaling til FerieKonto.

Jeg ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.