Landsretsdomme

Virksomhedsordningen og lempelse for udenlandsk indkomst

Vestre Landsret har fastslået, at valg af virksomhedsordningen kan have betydning for, om der opnås lempelse for betalt skat af virksomhed i udlandet.

Der var tale om en person, som drev selvstændig virksomhed i Danmark, Tyskland og Sverige. I det omhandlede år var der et skattemæssigt underskud i Danmark og Tyskland på henholdsvis 750 t.kr. og 1,5 mio. kr. Overskuddet af den svenske virksomhed udgjorde 750 t.kr., og der var betalt svensk skat. Den samlede virksomhedsindkomst udgjorde således et underskud på 1,5 mio. kr.

Skattestyrelsen og byretten

Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om, at der ikke ved den danske skatteberegning kunne gives credit for betalt svensk skat, da den samlede virksomhedsindkomst fra de tre lande var negativ.

Påstanden for byretten var, at der ved udenlandsk indkomst skal foretages lempelsesberegning land for land. Da indkomsten fra Sverige var positiv, var han derfor berettiget til lempelse for den betalte svenske skat.

Byretten udtalte, at det af lempelsesbestemmelsen fremgår, at en i udlandet betalt skat kan fratrækkes i danske indkomstskatter, der svares af samme indkomst. Anvendelse af virksomhedsordningen betyder, at flere virksomheder skal behandles som én virksomhed. Den samlede virksomhedsindkomst for året var negativ, hvorfor der ikke blev betalt dansk skat af den svenske indkomst. Der var med andre ord ikke sket dobbeltbeskatning, og der var derfor ikke krav på lempelse for betalt svensk skat.

Vestre Landsret

For Vestre Landsret blev det tillige gjort gældende, at der reelt var sket dobbeltbeskatning af den svenske indkomst. Begrundelsen var, at det underskud, der blev anvendt til modregning i indkomst uden for virksomhedsordningen (løn mv.), var reduceret med den positive svenske indkomst. Dette betød, at der skulle betales skat af en del af lønnen mv., og denne skattebetaling ville selvsagt være mindre, hvis virksomhedsunderskuddet var 750 t.kr. større. Den svenske indkomst var dermed (indirekte) blevet dobbeltbeskattet.

Landsretten udtaler, at det af virksomhedsskatteloven fremgår, at såfremt en person driver flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som en virksomhed. Som en konsekvens heraf er der ikke betalt skat i Danmark af overskuddet af virksomheden i Sverige. Den kendsgerning, at den svenske indkomst reducerer det underskud i virksomhedsordningen, der kan modregnes i løn og anden indkomst uden for virksomhedsordningen, betyder ikke, at der foreligger dobbeltbeskatning, der giver adgang til lempelse for betalt svensk skat.

Dommen er offentliggjort i SKM2018.241.

 

Kommentarer

Det er valg af virksomhedsordningen, der betyder, at der ikke opnås lempelse for betalt svensk skat. Hvis virksomhedsordningen ikke var anvendt, opgøres den lempelsesberettigede indkomst land for land. En lempelse uden for virksomhedsordningen kan naturligvis kun ske, hvis personens samlede indkomst er positiv, hvilket tilsyneladende var tilfældet.

Selvangivelsesomvalg – efterfølgende fravalg af virksomhedsordningen – kunne måske være en mulighed. Et sådant omvalg kræver Skattestyrelsens tilladelse, hvilket dog synes at være muligt. Men spørgsmålet vil være, om det skattemæssigt kan betale sig, hvilket afhænger af størrelsen af renteudgifter mv.

Der findes en særlig lovbestemmelse, som kan anvendes af selskaber og personer med indkomst, der beskattes i virksomhedsordningen. Efter denne bestemmelse kan man vælge at se bort fra underskud ved virksomhed her i landet eller underskud ved virksomhed i udlandet.

Hvis personen i sagen for Vestre Landsret ikke havde haft indkomst fra Tyskland, men kun en negativ dansk virksomhedsindkomst på 750 t.kr. og en positiv svensk virksomhedsindkomst af samme størrelse, kunne han vælge at se bort fra den negative danske indkomst. Konsekvensen heraf ville være, at han havde en negativ virksomhedsindkomst på 750 t.kr. til fremførsel til året efter. Virksomhedsindkomsten ville herefter udgøre den svenske indkomst, og dermed ville han være berettiget til lempelse for svensk skat.

Lovbestemmelsen kan imidlertid ikke anvendes i sagen her. Grunden hertil er, at indkomsten fra udlandet totalt set er negativ, og det samme gælder den danske virksomhedsindkomst.

 

Underskudsbegrænsning - betinget akkordaftale

En skyldners skattemæssige underskud, herunder kildeartsbegrænsede tab, nedsættes såvel i forbindelse med en tvangsakkord som en frivillig akkord (samlet ordning).

Ved tvangsakkord sker nedsættelsen af underskud med virkning for det indkomstår, hvor tvangsakkorden stadfæstes.

For frivillige akkorder sker underskudsbegrænsningen med virkning for det år, hvor akkordaftalen er indgået. Mange akkordaftaler forudsætter, at debitor påtager sig visse ydelsespligter, såsom over en vis periode at afdrage en given procentsats af tilgodehavendet til fuld og endelig afgørelse af gældsforpligtelserne. Når der indgås aftale om betinget saldokvittering – betinget af at debitor betaler – sker underskudsbegrænsningen efter gældende praksis allerede i det indkomstår, hvori aftalen indgås. Men en aftale kan indeholde en suspensiv betingelse, der gør, at tidspunktet for underskudsbegrænsningen udskydes, hvilket fremgår af en i sommeren 2018 afsagt dom fra Vestre Landsret.

Faktum

Der var tale om en landmand, der havde en usikret gæld (gæld uden pant mv.) til fire hovedkreditorer på i alt 58 mio. kr. Gælden til de tre af kreditorerne udgjorde 20 mio. kr. Med disse tre kreditorer blev der i 2012 indgået en akkordaftale om, at de modtog en dividende på 10 % af deres tilgodehavende. Med den fjerde kreditor (banken) blev der indgået en aftale om, at den skulle have en dividende på 1,0 mio. kr. (2,59 % af 38,0 mio. kr.) samt en andel af de eventuelle konjunkturbestemte prisstigninger på fire ejendomme frem til udgangen af 2017.

Akkordaftalen med banken var betinget af, at en pantegæld på 17 mio. kr. var betalt inden udgangen af 2017, og der skulle løbende afdrages minimum 625.000 kr. pr. kvartal. Endelig var det en betingelse, at landmanden var i live ved udgangen af 2017.

Tvisten i sagen var alene akkordaftalen med banken, nemlig om der skulle ske underskudsbegrænsning i 2012 eller først, når det med udgangen af 2017 kunne konstateres, om banken fik en yderligere dividende som følge af prisstigning på en eller flere af landmandens ejendomme.

Landsskatteretten og Vestre Landsret

Ved Landsskatteretten fik landmanden medhold i, at der ikke skulle ske underskudsbegrænsning i 2012 som følge af akkordaftalen med banken.

Skatteministeriet indbragte landsskatteretskendelsen for byretten med påstand om henvisning til Vestre Landsret med den begrundelse, at sagen var af principiel karakter.

Vestre Landsret fastslog indledningsvist, at hverken den omstændighed, at akkordaftalen var betinget af, at landmanden betalte den pantesikrede gæld eller var i live ved udgangen af 2017, kunne begrunde, at aftalen først skulle tillægges virkning på et senere tidspunkt end ved aftalens indgåelse i 2012. Landsrettens flertal fandt imidlertid, at vilkåret om de konjunkturbestemte prisstigninger var en betingelse for bankens tiltrædelse af akkordaftalen, og der var en reel usikkerhed om den endelige opgørelse af gældseftergivelsen. Akkordaftalen var dermed suspensivt betinget, hvorfor der tidligst kunne ske underskudsbegrænsning fra og med indkomståret 2017.

Dommen er offentliggjort i SKM2018.339.

Kommentarer

En udskydelse af de skattemæssige virkninger af en akkordaftale er ofte ønskværdig. Når en underskudsbegrænsning som i landsretsdommen udskydes i fem år, har skyldner mulighed for at undgå skattebetaling i en periode på grund af de skattemæssige underskud. Det er nemmere at afdrage på gæld, når der ikke først skal betales skat af indkomsten.

Praksis viser, at det er meget svært at gøre en akkordaftale suspensivt betinget. Men i sagen for Vestre Landsret lykkedes det dog med dommerstemmerne 2-1, hvor de to af dommerne fandt, at gældseftergivelsen først kunne opgøres med udgangen af 2017, hvilket den tredje dommer ikke var enig i blandt andet henset til størrelsen af den i ejendommen pantesikrede gæld.

Der skete således kun underskudsbegrænsning i 2012 for akkordaftalerne med de tre af kreditorerne, mens aftalen med den største kreditor ikke fik konsekvenser før tidligst i 2017, hvor de skattemæssige underskud måske var udnyttet.

Arbejdsudleje - outsourcing?

Østre Landsret har afsagt en dom om de gældende regler om arbejdsudleje.

Sagen omhandlede et dansk selskab, der drev international vognmandsvirksomhed med kørsel i det meste af Europa. Selskabet ejede en række udenlandske selskaber, herunder et selskab i Estland. Koncernens virksomhed var funktionsopdelt, og det danske selskabs hovedformål var at varetage den overordnede planlægning af transporterne for koncernen.

De internationale transporter foregik på den måde, at det danske selskab forestod kontakten til den enkelte kunde, eksempelvis et speditørfirma. Speditørfirmaet købte den samlede transportydelse hos det danske selskab, der herefter anvendte det estiske datterselskab som underleverandør. I det estiske selskab var der ansat adskillige lastbilchauffører.

Det danske selskab havde indgået en Transfer Pricing Agreement med det estiske datterselskab. Det estiske selskab var ansvarlig for:

  • Ansættelse og afskedigelse af chauffører
  • Den detaljerede planlægning/beskæftigelse af chauffører
  • Løn, sociale omkostninger, forsikring og rejseudgifter for chaufførerne
  • Generelle instrukser/betingelser for chaufførerne.

Kørslen i forbindelse med de internationale transporter skete i lastbiler ejet af det danske selskab.

Chaufførfunktionen vedrørende de internationale transporter havde i flere år været outsourcet til det estiske selskab. Det danske selskab havde ikke egne ansatte chauffører til denne opgave.

Skattestyrelsen havde anset aftalen mellem det danske og det estiske selskab for omfattet af reglerne om arbejdsudleje for den del af kørslen, der skete i Danmark (transitkørsel eller start/slut på en kørsel).

Det danske selskabs påstand var, at aftalen ikke var omfattet af reglerne om arbejdsudleje, og begrundelsen var, at chaufførfunktionen var permanent outsourcet og dermed ikke udgjorde en integreret del af virksomheden i det danske selskab.

Landsretten fandt, at chaufføropgaven var en integreret del af vognmandsvirksomheden, idet det er en forudsætning for at drive vognmandsforretning at have chauffører til at føre køretøjerne. Landsretten fastslog, at arbejdsopgaven ikke kunne anses for outsourcet på en sådan måde, at der ikke var tale om arbejdsudleje, idet der alene var tale om levering af arbejdskraft indenfor et ukompliceret og uselvstændigt arbejdsområde.

Dommen er offentliggjort i SKM2018.548.

 

Kommentarer

Der er ikke tale om arbejdsudleje, når én af følgende to betingelser er opfyldt:

  • Arbejdet er ikke en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde
  • Arbejdet er tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig udenlandsk virksomhed.

Der er ikke tale om integreret del, når det arbejde, der udføres af den udenlandske virksomhed, ligger fjernt fra det, den danske virksomhed beskæftiger sig med. Brug af chauffører i en vognmandsvirksomhed er ikke en ”fjern” arbejdsopgave, og landsretten fastslog da også, at chaufføropgaven var en integreret del af den danske vognmandsvirksomhed.

Når betingelsen om, at arbejdet udgør en integreret del af en dansk virksomheds forretningsområde, er opfyldt, er der alligevel ikke tale om leje af arbejdskraft, hvis opgaven klart er udskilt til en selvstændig udenlandsk virksomhed.

Ved denne vurdering lægges blandt andet vægt på, om:

  • Arbejdsopgaven klart er afgrænset og ydelserne individualiseret i forhold til de ydelser, den danske virksomhed udøver med egne ansatte
  • Den udenlandske virksomhed har ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet.

Østre Landsret anvender ingen af disse parametre, men siger blot, at arbejdsopgaven ikke er outsourcet på en sådan måde, at der ikke er tale om leje af arbejdskraft, når henses til, at der udelukkende leveres arbejdskraft, og dette sker indenfor et ukompliceret og uselvstændigt arbejdsområde.

Konklusionen er, at arbejde, der ikke eller kun i begrænset omfang kræver materialer og arbejdsredskaber, og hvor opgaven kan udføres uden nogen særlig form for tilsyn, instruktion mv., meget vel kan være omfattet af reglerne om leje af arbejdskraft.

Ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.