Højesteretsdomme

Ej fradrag for løn ved virksomhedsudvidelse.

Højesteret har sat punktum i to sager om to bankers fradragsret for løn til egne medarbejdere i forbindelse med overtagelse af nødlidende bankaktiviteter fra Finansiel Stabilitet. Udfaldet af disse to sager blev, at de to bankers interne lønudgifter afholdt i forbindelse med opkøb eller forsøg på opkøb af dele af andre banker ikke kunne fradrages som driftsomkostninger.

Den ene af sagerne for Højesteret omhandlede fradrag for normale lønudgifter til bankens egne ansatte på i alt 780.000 kr. ud af en samlet lønudgift på 400 mio. kr. Lønudgiften på 780.000 kr. vedrørte hovedsageligt de opgaver, som en række overenskomstmæssigt lønnede kreditmedarbejdere i banken udførte efter overtagelsen af fem bankfilialer, mens en mindre del vedrørte arbejde forud for købsbeslutningen. Kreditmedarbejderne havde gennemgået filialernes engagementer, idet købsaftalen gjorde det muligt for banken at tilbagelevere de engagementer, som man efter en nærmere vurdering ikke ønskede at overtage. Samtidig foretog medarbejderne en fremadrettet kreditvurdering af de engagementer/kunder, man valgte at beholde. Processen med at gennemgå og vurdere engagementerne svarede til de arbejdsopgaver, som de pågældende medarbejdere i øvrigt udførte som en del af deres sædvanlige arbejdsopgaver i banken.

SKAT havde nægtet fradrag for lønudgiften med den begrundelse, at købet af filialerne udgjorde en udvidelse af bankens aktiviteter. I Landsskatteretten fik banken godkendt fradrag for lønudgifterne. Skatteministeriet valgte herefter at indbringe sagen for domstolene. Da der var tale om en sag af principiel karakter, blev den henvist til Østre Landsret.

Østre Landsret fandt, at formålet med bankens køb af de fem filialer var en egentlig udvidelse af bankens virksomhed. De afholdte lønudgifter på 780.000 kr. til egne medarbejdere i forbindelse med opkøbet og overtagelsen af de fem filialer var derfor ikke driftsudgifter, som skattemæssigt kunne fratrækkes. Landsretten tog herefter stilling til, om nægtelsen af fradrag for lønudgifterne udgjorde en så væsentlig praksisændring, at den kun kunne gennemføres med fremtidig virkning. Østre Landsret fandt, at praksis på området i de år, hvor lønudgifterne blev afholdt, måtte anses for præget af en retsopfattelse, som medførte, at banken med rette havde haft en forventning om, at lønudgifterne skattemæssigt kunne fratrækkes. Østre Landsret godkendte med den begrundelse fradraget for lønudgifterne.

Højesteret udtalte, at udgifter til udvidelse af en virksomhed ud over dens hidtidige rammer ikke kan fradrages som driftsomkostninger, men må anses som etablerings eller anlægsudgifter, og at der ikke er grundlag for at antage, at lønudgifter altid skal anses som driftsomkostninger. Der skal derfor foretages en – eventuelt skønsmæssig – fordeling, hvis en medarbejder udfører både driftsopgaver og opgaver, der ikke angår virksomhedens drift, herunder hvis medarbejderen har været beskæftiget med udvidelse eller forsøg på udvidelse af virksomheden ud over dens hidtidige rammer.  Bankens køb af dele af andre banker var udtryk for en udvidelse af virksomhed. De pågældende lønudgifter var derfor ikke fradragsberettigede driftsomkostninger.

Endvidere udtalte Højesteret, at der ikke forelå nogen fast administrativ praksis om fradragsret for lønudgifter til medarbejdere, der har været beskæftiget med virksomhedskøb eller lignende. SKAT var derfor ikke afskåret fra uden forudgående offentlig tilkendegivelse at nedsætte bankens fradrag for den del af lønudgifterne, som ikke var driftsomkostninger.

De to domme er offentliggjort i SKM2017.512 og SKM2017.513.

Kommentarer.

Inden Højesteret afsagde de to domme udtalte skatteministeren, at der ville komme en lovændring, såfremt Højesteret kom frem til, at der ikke var fradrag for de pågældende lønudgifter.

Primo november 2017 fremsatte skatteministeren det bebudede lovforslag. Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at hensigten er at skabe en enkel og administrerbar løsning, så det ikke er nødvendigt for virksomhederne at sondre mellem, om en lønudgift har tilknytning til den løbende drift eller virksomhedens indkomstgrundlag. Det sikres ved, at der skal være fradrag for ”erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet.”

Lovforslaget blev vedtaget i Folketinget i december 2017. De nye regler er nærmere omtalt under ”Nye love”.

Territorialbeskatning af selskaber – ikke altid!.

Højesteret har taget stilling til, hvorvidt et dansk selskab skulle beskattes af en erstatning fra en norsk medkontrahent.

Der var tale om et dansk selskab som havde indgået en aftale med et norsk selskab om køb af en større ejendomsportefølje. Der var tale om ejendomme beliggende i henholdsvis Danmark og Norge. Det norske selskab

opfyldte ikke den indgåede aftale. Det danske selskab anlagde herefter sag mod det norske selskab som følge af kontraktbruddet. Enden på denne retssag blev, at det danske selskab blev tilkendt en erstatning på 205 mio. kr.

SKAT havde anset det danske selskab for skattepligtig af 187 mio. kr., nemlig det fulde erstatningsbeløb nedsat med de af selskabet afholdte omkostninger i forbindelse med retssagen.

Østre Landsret fandt, at erstatningsbeløbet skattemæssigt måtte sidestilles med fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Landsretten var imidlertid af den opfattelse, at det danske selskab alene var skattepligtig af den del af erstatningsbeløbet, der kunne henføres til de danske ejendomme, da selskabet ikke var omfattet af international sambeskatning.

Sagen blev indbragt for Højesteret. Selskabets primære påstand var, at selskabet ikke skulle beskattes af den modtagne nettoerstatning på 187 mio. kr. Skatteministeriet gjorde primært gældende, at samtlige 187 mio. kr. var skattepligtige.

Højesteret var enig med landsretten i, at erstatningsbeløbet skattemæssigt måtte sidestilles med fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Det betød, at selskabet under alle omstændigheder skulle beskattes af erstatningsbeløbet vedrørende de danske ejendomme. Spørgsmålet var herefter, om selskabet også skulle beskattes af den del, der vedrørte de norske ejendomme.

Danske selskaber skal som udgangspunkt beskattes af deres globalindkomst. Der gælder dog som hovedregel et territorialprincip for fast ejendom og fast driftssted i udlandet. Territorialprincippet betyder, at indkomsten af udenlandsk fast ejendom mv. ikke er skattepligtig i Danmark, ligesom et eventuelt skattemæssigt underskud ej kan fratrækkes i dansk indkomst. Selskaber kan dog vælge international sambeskatning, og i så fald medregnes indkomst af udenlandske faste ejendomme mv. ved opgørelsen af den danske indkomst, og der gives nedslag i den danske selskabsskat. Nedslaget udgør den del af den danske skat, der kan henføres til den udenlandske nettoindkomst, dog højst den i udlandet betalte skat.

Ingen hovedregel uden undtagelser. Indkomst af fast ejendom beliggende i udlandet skal beskattes i Danmark, når ”kildelandet frafalder beskatningsretten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst”.

Efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst er Norge tillagt beskatningsretten til fast ejendom beliggende i Norge.

For Højesteret blev der fremlagt en udtalelse fra det norske Skattedirektorat, der fastslog, at der i norsk ret ikke er hjemmel til at beskatte den omhandlede erstatning.

Det danske selskab gjorde gældende, at Norge ikke havde frafaldet retten til at beskatte fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, men at norsk ret blot har et snævrere afståelsesbegreb, hvorfor erstatningen ikke efter intern norsk skatteret var skattepligtig.

Højesteret fastslog, at undtagelsesbestemmelsen ud fra ordlyden, formålet og sammenhængen må forstås således, at bestemmelsen omfatter alle situationer, hvor kildelandet frafalder en beskatningsret, som landet er tillagt i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Da Norge samtidig ikke har intern hjemmel til at beskatte erstatningen, er Danmark tillagt en subsidiær beskatningsret efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Det danske selskab var derfor også skattepligtig af erstatningen vedrørende de norske ejendomme.

Dommen er offentliggjort i SKM2017.506.

Kommentarer.

Det danske selskabs påstand om skattefrihed generelt for det modtagne erstatningsbeløb skete med henvisning til statsskatteloven. 

Der er ikke specifikke skatteretlige regler, der generelt regulerer beskatning af erstatninger. Udgangspunktet for, hvordan erstatninger skal beskattes, følger derfor af de grundlæggende principper i statsskatteloven.

Når en erstatning udgør en løbende ydelse, er erstatningen normalt skattepligtig. Udgør erstatningen derimod et engangsbeløb, skal den beskattes på samme måde som det, den træder i stedet for. Hvis erstatningen er en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, er den skattefri. Hvis erstatningen derimod er en kompensation for et tab i det løbende afkast/indkomsterhvervelsen, er den skattepligtig.

Efter statsskattelovens grundprincipper skulle den modtagne erstatning derfor, som påstået af selskabet, være skattefri. Men når specialbestemmelser i skattelovgivningen regulerer beskatningen, er det disse regler, der er afgørende for beskatningen. På denne baggrund fandt Højesteret, at erstatningen var skattepligtig i medfør af ejendomsavancebeskatningsloven.

Samme resultat kom Højesteret til i 2013, hvor et selskab havde modtaget en erstatning på 13,2 mio. USD, hvor en aktiekøbsaftale var blevet misligholdt. Højesteret konkluderedei denne sag, at erstatningsbeløbet skattemæssigt måtte sidestilles med en gevinst ved afståelse af aktier. Erstatningen var derfor skattepligtig efter det dagældende regelsæt om, at selskaber generelt var skattepligtige af fortjeneste ved afståelse af aktier, når afståelsen var sket inden en ejertid på tre år.

 

Jeg ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Find din revisor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.