Henstand med skat

Henstand med skat

Der gælder en særlig henstandsordning for skat af fortjeneste ved salg af goodwill og andre immaterielle aktiver, der ved salget helt eller delvist er finansieret ved en løbende ydelse. Ordningen indebærer, at sælger først skal betale skatten, efterhånden som de løbende ydelser modtages. Baggrunden for denne særordning er, at værdien af goodwill kan være så usikker, at det kan være vanskeligt for køber at finansiere købesummen for goodwill. Det samme kan være tilfældet for andre immaterielle aktiver. Det kan derfor være hensigtsmæssigt for parterne at aftale, at betalingen sker over en årrække som en andel af virksomhedens overskud eller omsætning.

Henstanden indebærer, at avanceskatten først skal betales, når de løbende ydelser betales, dog senest efter syv år. Hvis en overdragelse kun delvist er finansieret med løbende ydelser, kan der kun opnås henstand for den del af avanceskatten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af de løbende ydelser og afståelsessummen for aktivet.

Når der er opnået henstand med skatten, og de løbende ydelser endeligt ophører, inden sælger har opnået tilstrækkelige ydelser fra køber til dækning af skatten, bortfalder den resterende del af henstandsbeløbet. I den situation kan der derfor ikke tages fradrag for den del af saldoen, der svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb.

Ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.