GoMore

Hvad er GoMore

GoMore er en service, der tilbyder at hjælpe med udlejning af egen bil eller lift til forskellige destinationer. Forskellen mellem GoMore og en konventionel biludlejning er, at der er tale om en udlejning fra privat-til-privat.

Hvornår skal jeg betale skat?

Der er forskel på, om du skal betale skat afhængig af, om du giver et lift til andre, eller du lejer din bil ud lejlighedsvis.

Samkørsel

Når du giver andre et lift, falder du ind under reglerne for samkørsel. Her skal du beregne dine faktiske udgifter til den tur, du kører med passagerer.

Hvis dine udgifter overstiger den indtjening, du får, skal du ikke betale skat. Hvis du derimod får dækket dine udgifter og mere til, skal du betale skat af det.

Lejlighedsvis udlejning

Når du lejer din bil ud lejlighedsvis, er det andre regler, der gælder.

Den indtjening du har er en personlig indtægt, og du skal derfor betale skat.

Kan jeg trække noget fra?

Ja, det kan du.

Når du udlejer via GoMore, har du en række udgifter, der direkte knytter sig til udlejningen. Det er for eksempel det beløb, du betaler til GoMore (eller anden formidler), for at de formidler kontakten mellem dig og lejeren. Det kan også være en ekstra forsikring, du tegner, der særskilt knytter sig til udlejningen.

Herudover findes der en del udgifter, som du skal opgøre skønsmæssigt. Det er de udgifter, du har ved vedligeholdelse af bilen. Det kan udgifter såsom:

  • Grøn ejerafgift
  • Forsikring
  • Vedligeholdelse for eksempel i form af:
    • Værkstedsregninger
    • Køb af dæk

Ud over vedligeholdelsesudgifterne, kan du også trække værditabet på bilen fra.

Hvordan beregner jeg værditab på bilen?

Det værditab, du har på bilen på grund af udlejningen, beregnes som et skøn.

Når du skal vurdere, hvilket værditab du har haft på bilen, kan der være hjælp at hente på internetportaler såsom Bilbasen. Her har du mulighed for at finde bilens handelsværdi 1. januar og 31. december i udlejningsåret. Forskellen mellem disse to værdier udgør årets værditab.

Værditab eller afskrivning?

Når du indberetter til Skat, er det meget vigtigt, at du er opmærksom på, at du ikke komme til at indberette, så du opnår to forskellige fradrag for den samme ting.

Hvis du indberetter skønnet værditab, skal du gøre det i stedet for en skattemæssig afskrivning.

Du skal også være opmærksom på, at de udgifter, der kun knytter sig til ejerens private brug af bilen, ikke må indgå i opgørelsen af værditabet.

Skal vi hjælpe?

Har du nogen spørgsmål til, hvordan du bliver beskattet ved samkørsel eller udlejning af din bil, så spørg endelig.

Vi står altid parat til at hjælpe.

Jeg ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Find din revisor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.