Forrentning af hovedaktionærs tilgodehavende

Landsskatteretten har fastslået, at en hovedaktionærs udlån til det af ham ejede selskab skal forrentes på markedsvilkår.

Sagen omhandlede en eneaktionær, der ejede to selskaber, der havde investeret i en ejendom. Eneaktionæren havde over en periode på tre år foretaget samlet udlån – indskud på mellemregningskonti – til de to selskaber i størrelsesordenen 2-5 mio. kr. Tilgodehavendet i de to selskaber var ikke blevet forrentet.

SKAT havde forhøjet hovedaktionærens indkomst for de tre omhandlede indkomstår med en beregnet rente af selskabets gæld til aktionæren. Som begrundelse for forhøjelsen af aktionærens indkomst havde SKAT anført, at når en hovedaktionær foretager udlån til det af ham ejede selskab, skal der anvendes priser og vilkår, som hvis der var tale om en transaktion mellem uafhængige parter. SKAT var af den opfattelse, at selskaberne ikke kunne optage tilsvarende anfordringslån i bank mv. uden forrentning.

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at hovedaktionæren skulle beskattes af den manglende forrentning af hans tilgodehavender. Renten skulle fastsættes til markedsrenten – den rente, som to uafhængige parter ville have fastsat i et tilsvarende låneforhold. SKAT havde fastsat renten til diskontoen + 4 %. Da SKAT ikke havde foretaget en konkret vurdering af markedsrenten, hjemviste Landsskatteretten sagen til fornyet behandling i SKAT.

Kendelsen er offentliggjort i SKM2018.122.

Kommentarer

Transaktioner – som eksempelvis pengeudlån – mellem en hovedaktionær med bestemmende indflydelse og det af ham ejede selskab skal ske på markedsvilkår. Der er tale om såkaldte kontrollerede transaktioner. Selv om det måske kan være fristende, at aktionæren udlåner pengene uden forrentning, viser kendelsen fra Landsskatteretten, at SKAT har lov til at korrigere forholdet og fastsætte en markedsrente. Markedsrenten er den rente, som selskabet ville skulle betale til uafhængig tredjemand for et tilsvarende lån.

SKATs mulighed for at korrigere kontrollerede transaktioner er senest den 1. maj i det sjette indkomstår efter indkomstårets udløb. Det betyder, at SKAT kan ændre indkomsten for indkomståret 2013 frem til og med den 1. maj 2019.

Når SKAT forhøjer hovedaktionæren med en manglende forrentning, får selskabet et rentefradrag af samme størrelse. Men da selskabet ikke har betalt renterne, er der tale om et skattepligtigt tilskud fra hovedaktionæren til selskabet. Selskabets indkomst ændres således ikke, selv om hovedaktionæren bliver beskattet af renterne. Selskabet kan dog anmode om betalingskorrektion. Betalingskorrektionen betyder, at selskabet forpligter sig til at betale den rente, som hovedaktionæren har til gode som følge af den af SKAT fastsatte forrentning.

En hovedaktionær, der udlåner penge til det af ham ejede selskab, har ikke tabsfradrag for hverken udlånet eller en rentetilskrivning, der aldrig bliver betalt. Derfor bør det altid nøje overvejes, hvorvidt et selskab skal understøttes med lån fra hovedaktionæren, eller der måske i stedet skal foretages en kapitalforhøjelse i selskabet. Ender det galt, og selskabet eksempelvis erklæres konkurs, vil hovedaktionæren have fradrag for tab på aktier, men ikke fradrag for tab på udlån, herunder renter, som han er blevet beskattet af.

Forældre, der foretager udlån til et barns selskab, har heller ikke tabsfradrag.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.