Flytning til Danmark – det rigtige tidspunkt!

Theoforos spørger: ”Du Perikles – ka’ Du sige mig – hvornaar smager en Tuborg bedst?”

Perikles svarer: ”Hvergang!”

Personer, der er bosiddende uden for Danmarks grænser, der har besluttet sig for at vende tilbage til Danmark, spørger ofte: Hvilket tidspunkt er det bedste? Svaret på dette spørgsmål kunne såmænd være: ”Hvergang”.

De to vagabonder fra Storm P.’s Tuborg-reklame har ikke levet forgæves!

 

Flytning til Danmark – fuld skattepligt

Erhverver en person, der er bosiddende i udlandet, og som ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, en dansk helårsbolig, bliver personen først omfattet af fuld dansk skattepligt, når han tager ophold i Danmark.

Kortvarige ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende betragtes ikke som ophold, der konstituerer fuld skattepligt. Ifølge administrativ praksis anses et uafbrudt ophold i Danmark af en varighed på mere end tre måneder eller samlede ophold, der overstiger 180 dage inden for en løbende periode på 12 måneder, ikke for kortvarigt ophold. Overskrides en af disse grænser, indtræder der fuld dansk skattepligt, selv om personen kun har holdt ferie og fridage i Danmark.

”Ved tilflytning bedømmes ægtefællernes skattepligt hver for sig”

Den administrative praksis om, at der ikke indtræder fuld dansk skattepligt, når personen kun opholder sig kortvarigt i Danmark på grund af ferie eller lignende, betyder eksempelvis, at et ægtepar, der har været bosat i udlandet i en årrække, kan anskaffe sig en dansk helårsbolig, uden at der indtræder fuld dansk skattepligt. Det ses af og til, at den ene af ægtefællerne vælger at flytte til Danmark, mens den anden ægtefælle forbliver bosat i udlandet typisk på grund af arbejde. Den ægtefælle, der flytter til Danmark, bliver naturligvis fuldt skattepligtig, men der indtræder ikke fuld dansk skattepligt for den ægtefælle, der forbliver boende i udlandet, når personen kun opholder sig kortvarigt i Danmark i forbindelse med ferie og fridage.

Som altovervejende hovedregel indtræder der efter interne danske regler fuld skattepligt, når en person udfører arbejde i Danmark, og der samtidig rådes over en helårsbolig her, men ikke ”Hvergang”!

Har en person eller et ægtepar valgt at flytte til Danmark med den konsekvens, at der indtræder fuld dansk skattepligt, er der nogle forhold, der skal iagttages, og det er alt andet lige ”Hvergang”!

 

Hvad skal man iagttage?

Fuld skattepligt til Danmark betyder, at man skal beskattes af sin globalindkomst, Det betyder, at udenlandsk indkomst, herunder skattepligtigt afkast af udenlandske aktiver, skal selvangives i Danmark. Det betyder dog ikke, at den udenlandske indkomst dobbeltbeskattes. Hovedreglen er, at hvis der er betalt skat i udlandet af indkomsten, bliver den skat modregnet i den beregnede danske skat af den udenlandske indkomst.

Selv om der ikke skal betales formueskat i Danmark, skal udenlandsk formue i form af fast ejendom, værdipapirer deponeret i udlandet, indestående på udenlandske konti mv. selvangives i Danmark.

Erklæringspligt for visse udenlandske aktiver Ved indtræden af fuld dansk skattepligt er man pligtig at afgive visse erklæringer, der skal indsendes til SKAT. Det drejer sig om erklæringerne K (blanket 49.021 eller 49.022), L (blanket 49.020) og V (blanket 49.023).

Der skal afgives en erklæring K, hvis man har udenlandske bankkonti, herunder indskudsbeviser udstedt af udenlandske pengeinstitutter.

Erklæring L skal anvendes, hvis man har en livs- eller pensionsforsikring, syge- og ulykkesforsikring eller anden pensionsordning i udlandet hos pensionskasse, pensionsfond eller andre, der udbetaler pension.

Er man ejer af værdipapirer, der er deponeret i udlandet, er det erklæring V, der kan anvendes til dette formål.

Erklæringerne skal indgives inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor den fulde danske skattepligt indtræder.

Indgangsværdier

Hovedreglen er, at når en person bliver fuldt skattepligtig til Danmark, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Til denne hovedregel gælder nogle undtagelser, hvor de vigtigste er skattemæssigt afskrivningsberettigede aktiver og aktier. Kun de særlige regler for aktier omtales i det følgende.

Aktier

Hovedreglen om fastsættelse af indgangsværdi/handelsværdi for aktiver, der før indtræden af fuld dansk skattepligt ikke var omfattet af dansk skattepligt, gælder også aktier. Der er dog to forhold, man skal være særlig opmærksom på, nemlig aktier, der tidligere har været pålagt dansk fraflytningsbeskatning, og muligheden for tabsfradrag på aktier optaget til handel på et reguleret marked.

Fraflytningsbeskattede aktier

Ved flytning fra Danmark til udlandet er hovedreglen, at personer skal fraflytningsbeskattes af de aktier, som de ejer på fraflytningstidspunktet. Der fastsættes en handelsværdi på fraflytningstidspunktet, og den skattepligtige fortjeneste selvangives. Der kan opnås rentefri henstand med den beregnede fraflytterskat.

Ved genindtræden af fuld dansk skattepligt skal der fastsættes en handelsværdi på de aktier, som personer ejer på dette tidspunkt. Dette gælder også aktier, som personen er blevet fraflytningsbeskattet af, og som fortsat ejes ved genindtræden af fuld dansk skattepligt. Når der fortsat resterer en ikke betalt henstandssaldo på de fraflytningsbeskattede aktier, skal handelsværdien ved genindtræden af fuld dansk skattepligt dog nedsættes med det laveste af følgende to beløb:

  1. Det resterende skattebeløb, der indgår på henstandssaldoen på tilflytningstidspunktet, omregnet til skattepligtig avance efter de regler og skattesatser, der gælder på tilflytningstidspunktet.
  2. Den samlede nettogevinst på aktier, som aktionæren har i behold på tilbageflytningstidspunktet. Gevinsten opgøres som forskellen mellem aktiernes handelsværdi på tidspunktet for genindtræden af fuld dansk skattepligt og den anskaffelsessum, som indgik ved beregningen af fraflytningsbeskatningen.

 Er aktierne steget i værdi, mens aktionæren har boet i udlandet, vil det som udgangspunkt være beløbet under punkt 1, der er det mindste, og som derfor skal reducere handelsværdien. Er aktierne derimod faldet i værdi, vil det være beløbet under punkt 2, som skal reducere indgangsværdien.

 

 

 

Eksempel
Forudsætninger:
• Personen ejer unoterede aktier i ét selskab, hvor anskaffelsessummen udgør 100 .000 kr .

• Den skattepligtige avance på fraflytningstidspunktet udgør 1 mio . kr ., og der er givet henstand med skatten heraf .

• Under opholdet i udlandet er der ikke udloddet udbytte fra selskabet, og der er ikke sket salg af de pågældende aktier .

• Handelsværdien ved genindtræden af fuld dansk skattepligt er 3,5 mio . kr .

• Skatteregler/-satser er de samme på fra- og tilflyt- ningstidspunkt .

Det resterende skattebeløb, der indgår på henstandssal- doen omregnet til indkomstgrundlag, jf . punkt 1 ovenfor, vil være 1 mio . kr ., svarende til den skattepligtige avance på fraflytningstidspunktet, da der ikke er udloddet udbytte, og skatteregler/-satser i perioden er uændrede .

Den samlede nettogevinst, jf . punkt 2 kan opgøres til 3,4 mio . kr ., nemlig handelsværdien på 3,5 mio . kr . med fradrag af anskaffelsessummen på 100 .000 kr .

Det mindste beløb er 1 mio . kr ., og værdien på tilflyt- ningstidspunktet nedsættes derfor til 2,5 mio . kr .

Som det fremgår af eksemplet, udgør aktiernes anskaffelsessum efter tilbageflytning til Danmark 2,5 mio. kr., og det er denne værdi, der skal anvendes ved opgørelsen af en skattepligtig avance ved et senere salg af aktierne. Aktiernes værdistigning under opholdet i udlandet har udgjort 2,4 mio. kr., og den oprindelige anskaffelsessum på 100.000 kr. opskrives med denne værdistigning.

Regnestykket er mere kompliceret, når der i henstandssaldoen indgår forskellige aktieposter, hvor nogle aktier er steget i værdi, og andre er faldet i værdi.

Ved tilbageflytning til Danmark med en beholdning fraflytningsbeskattede aktier, hvor der fortsat resterer en henstandssaldo, er det vigtigt at foretage en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt helt eller delvist at foretage et salg af fraflytningsbeskattede aktier. Er alle aktierne steget i værdi, mens aktionæren har været bosat i udlandet, er der umiddelbart ingen grund til at sælge aktierne, da den oprindelige anskaffelsessum forhøjes med den værdistigning, der er sket under opholdet i udlandet.

Aktier optaget til handel på et reguleret marked

Personer, der ved salg konstaterer tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked, kan modregne dette tab i anden aktieindkomst – udbytte og fortjeneste ved salg – der stammer fra aktier optaget til handel på et reguleret marked.

Personers modregningsret for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked er betinget af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori skattepligten indtræder, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger om sådanne aktier.

”Et nettotab på aktier på 2,0 mio. kr. kan betyde en skattepligtig fortjeneste på 1,4 mio. kr.”

I efteråret 2017 har Landsskatteretten afsagt en kendelse om denne problematik. Der var tale om en hollandsk statsborger, der flyttede til Danmark og boede her i en kortere årrække. Der var ikke rettidigt indsendt oplysninger til SKAT om de aktier, han ejede, og som var deponeret i et udenlandsk pengeinstitut. I 2013 rettede en revisor henvendelse til SKAT og oplyste om hollænderens aktier i udenlandsk depot, herunder salg i indkomstårene 2010- 2012. Fortjenesten ved salg udgjorde for denne periode 1,4 mio. kr. I samme periode var der dog konstateret et endnu større tab på solgte aktier, hvorfor der reelt ikke var nogen aktieindkomst til beskatning. SKAT nægtede imidlertid, at de konstaterede tab kunne modregnes i den opgjorte skattepligtige fortjeneste, hvorfor aktieindkomsten for de tre indkomstår i alt blev forhøjet med 1,4 mio. kr. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Landsskatterettens kendelse synes rigtig, da der ikke i loven er en dispensationsmulighed, hvis man har glemt at indsende oplysningerne om aktierne til SKAT.

 

Det er en god idé – ”Hvergang”!

Ofte stilles spørgsmålet: Hvilket tidspunkt på året er det skattemæssigt mest hensigtsmæssigt at flytte til Danmark? Umiddelbart er tilflytningstidspunktet uden betydning, da man kun beskattes af den indkomst, der er retserhvervet efter indtræden af fuld dansk skattepligt, og for renter gælder et periodiseringsprincip.

For ekstraordinære indtægter er det en god idé at sikre sig, at der er sket endelig retserhvervelse af indtægten, inden man vælger at flytte til Danmark, hvis dansk beskatning vil undgås.

Er man den heldige ejer af en eller flere pensionsopsparinger i udenlandske institutter, er der i visse tilfælde mulighed for eksempelvis at konvertere løbende udbetalinger til en engangsudbetaling. I sådanne tilfælde bør såvel den udenlandske som den danske beskatning undersøges, inden man bosætter sig i Danmark.

Er man ejer af udenlandske kapitallivsforsikringer, pensionsordninger eller andre ordninger, når man flytter til Danmark, skal der tages stilling til den skattemæssige behandling af disse. Er der eksempelvis tale om en ordning, hvor der ikke har været fradragsret – hverken i udlandet eller i Danmark – for indbetalingerne og heller ikke bortseelsesret for arbejdsgiverindbetalinger, så kan det være en ordning, hvor den årlige tilvækst løbende skal beskattes i Danmark, men til gengæld er udbetalinger fra pensionen skattefrie.

Konklusionen ”Hvergang” kan også omformuleres til, at det som oftest er nødvendigt med individuel rådgivning i forbindelse med tilflytning og indtræden af fuld dansk skattepligt.

 

Jeg ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Find din revisor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.