Bitcoins – er du spekulant?

Mange helt almindelige danskere har på kort tid oplevet store formuestigninger og -fald ved at eje bitcoins.

Disse formuebevægelser har rejst flere skattemæssige spørgsmål: Skal man beskattes af gevinster, og kan man trække tab fra i sin indkomst? Hvis man skal beskattes, er det så først, når man sælger bitcoins, eller er det allerede, når man kan konstatere en gevinst i sin beholdning?

Hvis man har en gevinst, der er skattepligtig, hvad sker der så, hvis man tager gevinsten med ud af Danmark ved fraflytning?

Bitcoin-systemet

Bitcoin-systemet er et internationalt elektronisk betalingssystem. Systemet er ikke officielt anerkendt eller autoriseret, men er baseret på en direkte og i princippet anonym transaktion mellem to parter tilknyttet et netværk (peer-to-peer netværk). En database registrerer de produkt- og serviceudbydere, som accepterer bitcoins som betaling, og der kan via opslag på bitcoin-hjemmesider findes links til en lang række udbyderes hjemmesider.

Dagskursen på bitcoins er flydende og afgøres alene af udbud og efterspørgsel via nethandel, uden at pengeinstitutter er involveret. Der sker ikke registrering af konti. Bitcoins sendes direkte fra en computer til en anden uden mellemled. Opbevaring af indkøbte bitcoins sker i en digital såkaldt ”wallet” på brugerens computer, det vil sige en almindelig fil. Ihændehaveren af bitcoins har ikke mulighed for at kræve omveksling af sine betalingsenheder til et lands officielle valuta.

Skattemæssige forhold

Beskatningsmæssigt er handel med bitcoins ikke omfattet af kursgevinstloven. Der findes heller ikke specialregler for beskatning af gevinster eller fradrag for tab som følge af handel med bitcoins. Derfor finder de fundamentale bestemmelser i statsskatteloven anvendelse, hvilket vil sige næringsbeskatning, spekulationsbeskatning eller skattefrihed. Skattemyndighederne har for nylig anlagt en ret streng spekulationsvurdering i forhold til bitcoins.

Generelt om spekulation

Hvis der skattemæssigt foreligger spekulation, indebærer det efter statsskattelovens regler lidt forenklet sagt, at man er skattepligtig af en fortjeneste, og at man har fradrag for tab.

Hvornår er man så spekulant i skattemæssig forstand? Der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. SKAT lægger i praksis vægt på, om et aktiv er erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Heri ligger et dobbelt subjektivt krav, hvor begge led skal være opfyldt allerede på erhvervelsestidspunktet: Der skal både være et ikke helt uvæsentligt moment af hensigt til videresalg, og videresalget skal ske med henblik på at opnå fortjeneste. Hvis begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis blandt andet på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjeneste, om der er tale om én eller flere handler, og hvor lang tid man har ejet det pågældende aktiv. Lånefinansiering vil typisk medvirke til at øge en formodning for spekulation, og i nogle situationer ser man også på, hvor stor en mængde, man har anskaffet af det pågældende aktiv.

Landsskatteretten har taget stilling til et tilfælde, hvor en skatteyder havde importeret 6.000 flasker champagne. Købet var lånefinansieret. Købet blev anset for at være et spekulationskøb.

Domstolene har i praksis anset barrer af guld, sølv og platin, ensartede mønter i stort antal, eksempelvis Krügerrands og uindfattede diamanter for erhvervet i spekulationshensigt. Hvis man derimod som møntsamler kun har anskaffet én mønt fra hver møntårgang, er dette i praksis anset for ikke at indebære spekulationshensigt.

 

Spekulationsvurderingen ved køb og salg af bitcoins

I forhold til bitcoins har skattemyndighederne som nævnt anlagt en ret streng spekulationsvurdering. Det samme må anses at være tilfældet ved andre lignende såkaldte kryptovalutaer.

Der vil blive lagt vægt på de ovenfor nævnte objektive omstændigheder ved købet, idet disse omstændigheder kan give indikationer af, hvad hensigten med anskaffelsen har været.

Der kan også lægges vægt på den konkrete sandsynlighed for fortjeneste eller omstændighederne efter køb, eksempelvis hyppigt forekommende delsalg. Bitcoins er den art af aktiver (ligesom sølvbarrer mv.), hvor der sjældent er andre anvendelses-muligheder end salg. Man kan argumentere for skattefrihed, når bitcoins er anskaffet for at købe nogle aktiver eller lignende, men dette synspunkt er ikke meget værd, hvis man har købt og solgt bitcoins af flere omgange.

Man kan derfor konkludere, at salg af bitcoins typisk vil være spekulation. Der skal dog stadig foretages en konkret vurdering. Har man eksempelvis kun købt en enkelt bitcoin, som man har ejet i en årrække, før den sælges, kan der fortsat argumenteres for, at der ikke foreligger spekulation. Men området er snævert.

Beskatning

Hvis situationen er, at man må anses for spekulant, så er en gevinst på bitcoins skattepligtig som personlig indkomst. Gevinsten beskattes ikke så længe, man ejer den eller de pågældende bitcoins, men først på salgstidspunktet opgjort som differencen mellem købs- og salgssum.

I tilfælde af, at man som spekulant har tabt penge ved salg af bitcoins, er tabet fradragsberettiget som et ligningsmæssigt fradrag, det vil sige med en noget lavere fradragsværdi end beskatningsprocenten ved gevinst. Tab kan først fratrækkes ved opgørelse af indkomsten, når tabet realiseres, det vil sige ved salg af den eller de pågældende bitcoins.

Hvis man er næringsdrivende i relation til køb og salg af bitcoins, kan tab fratrækkes i den personlige indkomst, hvilket vil sige med samme værdi som en fortjeneste skal beskattes. En påstand herom er næppe realistisk. Næringsvirksomhed i denne relation er i hvert fald i strid med selve ideen bag bitcoins.

Opgørelsen af gevinst og tab

Opgørelse af gevinst og tab sker ved hver enkelt afståelse.

Hvis man foretager et delsalg af sin beholdning af bitcoins, er udgangspunktet, at anskaffelsessummen for de bitcoins i beholdningen, der er anskaffet først, skal indgå i opgørelsen ved enhver delafståelse. Reglen er således, at fortjeneste og tab opgøres på den måde, at de først anskaffede bitcoins også anses for de først solgte.

Fraflytning

Hvis man flytter fra Danmark, og den fulde danske skattepligt ophører, eller personen bliver skattemæssigt hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det nye bopælsland, skal man være opmærksom på, at beholdningen af bitcoins er omfattet af exitreglerne og derfor skal beskattes ved fraflytningen, selv om man ikke sælger beholdningen. Der er efter omstændighederne mulighed for henstand med skatten.

Dette gælder dog kun ved flytning inden for EU/EØS.

Ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.