Betaling én gang for alle – eller skal vi se tiden an?

Løbende ydelser eller ”earn out” anvendes ofte i forbindelse med salg af virksomheder, hvor der er et spænd mellem sælgers og købers forventning til den fremtidige omsætning eller det fremtidige overskud. En anden form for løbende ydelse kan være en livsvarig boligret til sælgeren af et parcelhus, typisk ved salg fra forældre til børn.

Der er i begge tilfælde tale om løbende ydelser i gensidigt bebyrdende aftaleforhold. Den skattemæssige behandling af sådanne ydelser er lovreguleret.

Gensidigt bebyrdende aftaler

I forbindelse med overdragelse af et eller flere aktiver, herunder også en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, kan parterne vælge at indgå en gensidigt bebyrdende aftale om, at købesummen helt eller delvist skal betales med en løbende ydelse. Dette indebærer, som ved andre afståelser, at sælger skal beskattes fuldt ud i afståelsesåret.

Derimod skal de efterfølgende løbende ydelser kun beskattes, hvis disse overstiger den i afståelsesåret kapitaliserede og beskattede værdi.

Hvornår er der tale om en løbende ydelse?

Definitionen på en løbende ydelse er, at der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse. Som eksempler på ydelser, hvis størrelse er usikker, kan nævnes en procentvis andel af en virksomheds overskud, og en ydelses varighed er eksempelvis usikker, når der er tale om en livsvarig ydelse. Ydelserne er således ikke et led i afviklingen af et nærmere fastlagt tilgodehavende, som tilfældet er i et almindeligt gældsforhold, hvor ydelserne består af afdrag og renter.

Ved salg af virksomhed, herunder salg af aktier i et driftsselskab, er det springende punkt ved værdiansættelsen typisk virksomhedens goodwill. For at nå til enighed om prisen for virksomheden kan køber og sælger måske blive enige om, at prisen for virksomhedens goodwill skal udgøre en omsætnings- eller overskudsafhængig løbende ydelse. Vederlaget for goodwill gøres således afhængig af den fremtidige omsætning eller virksomhedens overskud typisk for et fastlagt åremål.

Som det fremgår af definitionen på en løbende ydelse, er det kun beløb, som der er usikkerhed om, der kan betegnes som en løbende ydelse. Hvis der er fastsat en tidsbegrænset årlig minimumsbetaling i aftalen, er det kun beløb derudover, der kan anses for at være en løbende ydelse.

 

Eksempel

En virksomhed overdrages, og goodwill er eksempelvis fastsat til 5 mio. kr. Heraf skal betales 4 mio. kr. ved overtagelsen, og resten skal betales som løbende ydelser svarende til eksempelvis 10 % af omsætningen i en periode på 5 år, dog mindst 100.000 kr. årligt. I dette tilfælde vil det kun være beløb ud over minimumsbeløbet på 100.000 kr., der er usikkerhed om, og som derfor kan betegnes som en løbende ydelse.

Selve minimumsbeløbet anses for at være afdrag på en fordring, fordi man ved overdragelsen kan opgøre det nøjagtige beløb, som minimumsbetalingerne vil udgøre over den givne årrække (5 x 100.000 kr.).

 

En enkelt efterregulering

Skal der ifølge den gensidigt bebyrdende aftale kun ske regulering en enkelt gang, er der ikke tale om en løbende ydelse. Fra praksis kan nævnes en aftale om salg af aktier, hvor køber og sælger var blevet enige om, at mindsteprisen for aktierne udgjorde 40 mio. kr. I det solgte selskab verserede en retssag om told. Køber og sælger havde aftalt, at hvis selskabet fuldt ud vandt den verserende retssag, skulle salgsprisen på aktierne forhøjes med 2 mio. kr. og et mindre beløb ved delvis medhold. Det yderligere vederlag for aktierne forfaldt til betaling i det år, hvor retssagen blev endelig afgjort. Det daværende Ligningsråd fandt, at da der kun var aftalt én enkelt mulig efterregulering af den aftalte pris, var der ikke tale om en løbende ydelse. Det eventuelle yderligere vederlag for aktierne skulle derfor skattemæssigt behandles som yderligere salgssum for aktierne.

Kapitalisering af den løbende ydelse

Parterne i en gensidigt bebyrdende aftale, hvori der indgår en løbende ydelse som hel eller delvis betaling for et aktiv, skal foretage en kapitalisering af den løbende ydelse i forbindelse med indgåelse af aftalen. Den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse kan også betegnes som kontantværdien eller nutidsværdien. Man når typisk frem til den kapitaliserede værdi ved at opgøre de forventede fremtidige nominelle ydelser og tilbagediskontere ydelserne med en markedsrente. Køber og sælger skal nå til enighed om  størrelsen af de forventede fremtidige nominelle ydelser og den markedsrente, der skal anvendes ved tilbagediskonteringen.

Den kapitaliserede værdi er underlagt SKATs prøvelse, hvilket vil sige, at SKAT kan tilsidesætte kapitaliseringen, hvis skønnet ikke svarer til den reelle værdi af de løbende ydelser. I en række tilfælde vil sælger og køber have modstående interesser i fastsættelse af den kapitaliserede værdi som følge af den skattemæssige behandling af såvel en for høj som en for lav kapitaliseret værdi, jf. herom i det følgende.

Den kapitaliserede værdi er afgørende for:

  • Beskatning af afståelsesavancen for det overdragne aktiv
  • Opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum, herunder et skattemæssigt afskrivningsgrundlag
  • Saldoførelse af den kapitaliserede værdi, hvor de betalte/modtagne løbende ydelser fragår

Aftaler parterne eksempelvis, at værdien af den overdragne goodwill fuldt ud skal vederlægges med en løbende ydelse, udgør den kapitaliserede værdi salgs-/købesummen for goodwill. Såfremt den kapitaliserede værdi er 5 mio. kr., vil dette beløb udgøre sælgers salgssum i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved salg af goodwill. Sælger skal beskattes i det år, hvor aftalen om salg af goodwill indgås, selv om betalingen først kommer de følgende år i form af løbende ydelser. Om mulighed for henstand med skat se i det følgende. Købers anskaffelsessum og afskrivningsgrundlag for goodwill vil udgøre den kapitaliserede værdi på 5 mio. kr.

Saldoførelse af det kapitaliserede beløb

Køber og sælger skal hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret anvendes som indgangsværdi.

Årets betalte/modtagne ydelser fragår på saldoen. Den nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvor saldoen bliver negativ.

Udløber aftalen uden, at der faktisk betales et beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi, kan sælger som udgangspunkt fratrække differencen, og køber skal beskattes af det tilsvarende beløb. Der er dog en række undtagelser, alt efter om der er tale om ”gevinst” eller ”tab” hos køber eller sælger, når der er overdraget aktiver, der ikke udløser beskatning eller ikke kan afskrives, jf. herom i det følgende.

 

Sælger

De løbende ydelser, som sælger modtager fra køber, skal ikke beskattes, så længe saldoen er positiv.

 

De løbende ydelser overstiger den kapitaliserede værdi

Bliver saldoen 0, skal sælger beskattes af de løbende ydelser, der modtages efter bortfald af en positiv saldo. Dette gælder, uanset om den løbende ydelse vedrører et skatterelevant aktiv som eksempelvis goodwill eller et skattefri aktiv som eksempelvis salg af unoterede datterselskabsaktier.

 

De løbende ydelser bliver mindre end den kapitaliserede værdi

Er den løbende ydelse aftalt til eksempelvis syv år, og resterer der ved aftalens udløb en positiv saldo på kontoen for den kapitaliserede værdi, er den skattemæssige behandling af restsaldoen afhængig af, om der har været tale om salg af et skatterelevant aktiv eller ej. Hvis de løbende ydelser udgør vederlaget for et skatterelevant aktiv som eksempelvis goodwill, har sælger skattemæssigt fradrag for restsaldoen. Er der derimod tale om vederlag for salg af skattefri datterselskabsaktier, har sælger ikke skattemæssigt fradrag for restsaldoen.

 

Køber

Køber kan ikke skattemæssigt fratrække de betalte løbende ydelser, så længe saldoen er positiv.

 

De løbende ydelser overstiger den kapitaliserede værdi

Bliver saldoen nul, har køber fradrag for de løbende ydelser, der betales efter bortfald af en positiv saldo.  Dette gælder, uanset om den løbende ydelse vedrører et skatterelevant aktiv som eksempelvis goodwill eller et skattefri aktiv som eksempelvis unoterede datterselskabsaktier.

Hvis de løbende ydelser udgør vederlaget for et skatterelevant aktiv eksempelvis goodwill, er køber skattepligtig af restsaldoen. Der foretages derfor ikke en regulering af den oprindelige købesum for goodwill, og der sker derfor heller ikke regulering af de foretagne afskrivninger, selv om afskrivningsgrundlaget reelt har været for højt.

Er den løbende ydelse derimod vederlag for eksempelvis en ikke-afskrivningsberettiget erhvervsejendom, nedsættes anskaffelsessummen for ejendommen med restsaldoen. Der sker således ikke en direkte beskatning af restsaldoen, men beskatningen sker, når ejendommen sælges som følge af den mindre anskaffelsessum.  Er ejendommen solgt på det tidspunkt, hvor restsaldoen opstår, er beløbet skattepligtigt, og der skal derfor ikke ske en genoptagelse og omberegning af den foretagne avanceopgørelse ved salget af ejendommen.

Hvis den løbende ydelse derimod er hel eller delvis købesum for et ikke-skatterelevant aktiv eksempelvis skattefri datterselskabsaktier, skal køber ikke beskattes af restsaldoen.

Ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.