Administrative afgørelser

Et skattefrit personalegode.

Ikke mange personalegoder er skattefrie, men nævnes kan dog nogle. Et rentefrit lån fra en arbejdsgiver til en medarbejder er, med den gældende rentesats i Danmark, et skattefrit personalegode. Landsskatteretten har bekræftet dette.

Der var tale om en medarbejder, som lånte 3,5 mio. kr. til køb af et sommerhus af det selskab, som han havde været ansat i gennem mange år. Der var ingen familiemæssig relation mellem medarbejderen og selskabets ejerkreds. Lånet var rente- og afdragsfrit, men kunne opsiges af långiver til hel eller delvis indfrielse med 14 dages varsel. Lånet forfaldt til fuld indfrielse ved låntagers død.

SKAT var den opfattelse, at der var tale om et skattepligtigt personalegode, og den opnåede årlige skattemæssige fordel kunne ansættes til 140.000 kr. svarende til en markedsrente på 4 %. Der var tale om årene 2011-2013.

Landsskatteretten udtalte, at et rentefrit lån er et personalegode, og den skattepligtige fordel udgør forskellen mellem den betalte rente og den af Finanstilsynet fastsatte referencerente, som for 2011 udgjorde 1 % p.a. og 0 % for årene 2012 og 2013.

Kendelsen er offentliggjort i SKM2017.301.

Kommentarer.

I SKATs vejledende anvisning om beskatning af personalegoder er der også et afsnit om personalelån. Medarbejdere i finanssektoren, der har optaget lån hos arbejdsgiveren, skal beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger i forbindelse med lånet. I anvisningen er anført, at andre medarbejdere er skattepligtige, hvis der er aftalt en lavere rente end på almindelige markedsvilkår. Medarbejderen vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og den af Finanstilsynet fastsatte referencerente.

Landsskatterettens kendelse siger reelt, at det i anvisningen anførte om ”almindelige markedsvilkår” er uden selvstændig betydning. Den skattepligtige fordel opgøres ud fra referencerenten.

Den pågældende medarbejder skulle derfor i 2011 beskattes af 35.000 kr. som personlig indkomst og fik et tilsvarende rentefradrag på 35.000 kr. I 2012 og 2013, hvor referencerenten var 0 %, skulle indkomsten ikke korrigeres.

Eftergiver en arbejdsgiver helt eller delvist en medarbejder det ydede lån, er det eftergivne beløb skattepligtig som enhver anden form for løn.

 

Beskatning af fri bil trods splitleasingaftale.

Hvis en arbejdsgiver leaser en firmabil, som stilles til privat rådighed for en medarbejder, skal medarbejderen beskattes af fri bil. Splitleasing er en ordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen hver især indgår en separat aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil. Ordningen indebærer, at arbejdsgiveren og medarbejderen hver især betaler præcis den del af de samlede omkostninger til bilen, som vedrører deres respektive andel af bilens kørsel, og at de hver især hæfter økonomisk over for leasingselskabet. Ordningen medfører samtidig, at medarbejderen ikke skal beskattes af fri bil, fordi medarbejderen selv betaler sin private andel af de samlede leasingomkostninger og dermed selv bærer den økonomiske risiko ved splitleasingordningen.

For at medarbejderen kan undgå beskatning af fri bil, skal følgende krav opfyldes:

  • Der skal indgås skriftlige, separate leasingaftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver samt leasingselskab og medarbejder.
  • De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, som alle er indeholdt i leasingydelsen, skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske erhvervsmæssige kørsel og den faktiske private kørsel opgjort efter kilometer.
  • Hver part skal betale leasingydelsen direkte til leasingselskabet.
  • Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige som den private kørsel.

Rent praktisk beregner leasingselskabet i første omgang de løbende acontobetalinger på grundlag af parternes forventede kørselsbehov, og herefter afregner leasingselskabet regelmæssigt eventuelle differencer med hver af parterne på grundlag af det førte kilometerregnskab.

Det er vigtigt, at leasingaftalerne opfylder alle de nævnte betingelser. I modsat fald er der en risiko for, at aftalerne tilsidesættes skattemæssigt med den konsekvens, at medarbejderen bliver beskattet af fri bil.

Landsskatteretten har underkendt en splitleasingaftale med den konsekvens, at en hovedanpartshaver blev beskattet af fri bil.

Landsskatterettens begrundelse for at tilsidesætte splitleasingaftalen var følgende:

  • Der var ikke indgået separate leasingaftaler
  • Der var kun sket afregning mellem leasinggiveren og leasingtagerne én gang årligt
  • Kørselsregnskabet opfyldte ikke de gængse krav.

 

Ad leasingaftalen.

Der var indgået én samlet leasingkontrakt mellem leasinggiver på den ene side og hovedanpartshaveren og hans selskab på den anden side. Efter praksis skal der være vandtætte skotter mellem leasingaftalerne, hvilket kun kan opfyldes, hvis der indgås to separate leasingaftaler.

Ad afregningsinterval.

Leasingaftalen indeholdt en ”foreløbig” fastsættelse af den private kørsel til 30 % og 70 % til erhvervsmæssig kørsel for selskabet. Leasingaftalen løb over 12 måneder, og den endelige fordeling blev kun opgjort én gang, nemlig ved leasingaftalens udløb.

Slutafregning én gang årligt var efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilstrækkeligt til, at kravet om, at der løbende er ført kontrol af fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, var opfyldt.

Månedsvis afregning er formentlig det mest almindelige. I praksis er der dog godkendt kvartalsvis afregning, da det var kutyme.

Ad kørselsregnskab.

Fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel var sket ud fra GPS-udskrifter. Disse udskrifter angav ikke bestemmelsessted mv. for den erhvervsmæssige kørsel, der kunne dokumentere den erhvervsmæssige kørsel. I øvrigt var der i mindre målestok sket kørsel for andre selskaber/virksomheder. En sådan kørsel er privat kørsel blandt andet set i relation til en splitleasingaftale.

Den indgåede splitleasingaftale kunne med de anførte formalitetsmangler mv. ikke godkendes. Hovedanpartshaveren skulle derfor beskattes af fri bil. Værdi af fri bil blev opgjort til 307.950 kr. pr. år. Denne værdi blev dog nedsat med egenbetaling i henhold til leasingaftalen på 99.381 kr., hvilket medførte en forhøjelse af hovedanpartshaverens indkomst med 208.569 kr. på årsbasis.

Kendelsen er offentliggjort i SKM2017.491.

Kommentarer.

Som kendelsen med al tydelighed viser, kan det blive en dyr fornøjelse, hvis de indgåede leasingaftaler ikke opfylder de i praksis opstillede formalitetskrav.

I 2017 har Skatterådet også taget stilling til, om en leasingaftale opfyldte de gængse krav. Af denne afgørelse fremgår blandt andet, at hvis en af leasingtagerne opsiger aftalen med leasingselskabet, kan leasinggiver uden varsel opsige den anden aftale. Efter Skatterådets opfattelse kan en sådan opsigelsesbestemmelse ikke accepteres, da der hermed ikke er tale om fuldstændig vandtætte skotter mellem leasingaftalerne.

Kravet om vandtætte skotter er efter Skatterådets opfattelse heller ikke opfyldt, hvis en af leasingtagerne afholder en driftsudgift til leasingbilen, som også vedrører den anden leasingtagers kørsel, idet det er et krav, at alle omkostninger faktureres direkte til leasinggiver. Der kan eventuelt opstå en ekstraordinær situation, eksempelvis en værkstedsregning i udlandet, hvor det på ingen måde er muligt at få fremsendt en faktura direkte til leasinggiver. I en sådan situation kræves det, at udlægget uden ugrundet ophold refunderes af leasinggiver og dernæst fordeles efter det akkumulerede kørselsregnskab mellem leasingtagerne.

Af afgørelsen fremgår også, at en elektronisk kørebog, der automatisk registrerer de kørte ruter via GPS, ikke nødvendigvis kan erstatte en manuelt ført kørebog. Kørselsregnskabet skal indeholde:

  • Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens slutning
  • Datoen for kørslen
  • Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. For den erhvervsmæssige kørsel skal der være angivet bestemmelsessted og lignende notater, der kan sandsynliggøre/dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.

Skatterådet udtalte endvidere, at hvis en leasingtager efterfølgende kan rette i det elektroniske kørselsregnskab, er det en forudsætning for godkendelse af regnskabet, at de pågældende rettelser kan ses.

 

Skattefrihed af legat – tysk studerende.

Efter intern dansk lovgivning er legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, skattefri i Danmark for den studerende, når legatet medgår til dækning af rejseudgifter, sædvanlige omkostninger til kost og logi samt betaling for undervisning. Endvidere er legater skattefri, såfremt de er betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder ph.d.-studier.

En studerende ved et tysk universitet var flyttet til Danmark grundet et forskningsophold i forbindelse med sit ph.d.-projekt. Personen var fuld skattepligtig til Danmark. Han modtog et månedligt legat fra Tyskland på 1.000 euro til dækning af kost og logi i forbindelse med studierne i Danmark.

Den studerende havde anmodet Skatterådet om at bekræfte, at legatet efter interne danske regler var skattefrit. Svaret var benægtende, da det modtagne legat ikke var betinget af, at der blev foretaget en studierejse i udlandet, og skattefriheden for legater til ph.d.-studerende kun gælder direkte uddannelsesudgifter og ikke dækning af udgifter til kost og logi.

Men legatet var alligevel skattefrit, ikke efter de interne danske regler, men efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Studerende, der i studieøjemed opholder sig i Danmark, og som umiddelbart før påbegyndelsen af opholdet i Danmark var hjemmehørende i Tyskland, skal ikke beskattes i Danmark af de beløb, der hidrører fra kilder uden for Danmark, ydet til den studerendes underhold, undervisning eller uddannelse.

Det bindende svar er offentliggjort i SKM2017.496.

Kommentarer.

Bestemmelsen i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst svarer til OECD’s modelkonvention. Samme bestemmelse er optaget i stort set alle danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det land, hvori studierne foregår, kan altså ikke beskatte beløb, som eksempelvis den studerendes forældre, udenlandske legater eller udenlandske offentlige myndigheder betaler til vedkommende til dækning af underhold, studium eller uddannelse. Disse beløb må dog ikke overstige de udgifter, som må anses for ”passende” til sikring af modtagerens underhold, studium eller uddannelse. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, såfremt den studerende er flyttet til studiestaten før påbegyndelsen af studiet/uddannelsen.

 

Tilsyn med produktion – ej fast driftssted.

Et hollandsk selskab ville i forbindelse med en i Danmark bestilt produktion af nogle særlige konstruktioner udstationere nogle medarbejdere til Danmark. Selskabet ønskede Skatterådets svar på, om disse medarbejderes tilsyn med produktionen ville medføre, at det hollandske selskab fik fast driftssted i Danmark.

Det hollandske selskab havde indgået et joint venture med et andet udenlandsk selskab om udførelse af et større projekt i udlandet. Det hollandske selskab skulle blandt andet være underentreprenør på projektet og levere en speciel type Z-konstruktioner. Selskabet producerede ikke selv disse Z-konstruktioner og havde derfor indgået aftale med en række underentreprenører i forskellige lande, herunder et dansk selskab om produktion af disse Z-konstruktioner.

I forbindelse med produktionen i Danmark ville det hollandske selskab udstationere fire medarbejdere for en periode på 18 måneder. Medarbejderne skulle føre tilsyn med og overvåge produktionen af Z-konstruktionerne og forblive i Danmark, indtil konstruktionerne var færdige til levering til det hollandske selskab. Kun én af disse medarbejdere var direkte ansat i det hollandske selskab, mens de tre øvrige, herunder to fagspecialister, blev lejet hos andre udenlandske virksomheder.

De fire medarbejder fik hvert sit ansvarsområde, der kort kan beskrives som kvalitetskontrol, koordinering, tilsyn og kontraktadministration. Kontraktadministrator havde ret til at give instruktioner til det danske selskab i forbindelse med fremstillingen af Z-konstruktionerne. Instruktionerne kunne omfatte ændringer til det udførte arbejde, kvalitet, form, dimension mv. Enhver instruktion om ændring skulle dog gives skriftligt fra det hollandske selskab.

Skatterådet anfører indledningsvis, at det hollandske selskab har et fast forretningssted i Danmark, nemlig hos den danske virksomhed, hvor de fire udstationerede medarbejdere ville opholde sig over en periode på 18 måneder.

Skatterådet skulle derefter tage stilling til, om den aktivitet, som medarbejderne skulle udføre i Danmark, var af forberedende og hjælpende karakter eller måtte betegnes som kerneaktivitet med den konsekvens, at der var fast driftssted i Danmark.

Det hollandske selskabs aktivitet bestod i transport og installation af Z-konstruktioner og andre konstruktioner, der krævede tunge løft. Selskabet konstruerede, producerede og handlede ikke med sådanne konstruktioner. De udstationerede medarbejdere skulle ikke deltage i transport og installation af Z-konstruktionerne.

Det var Skatterådets opfattelse, at medarbejdernes arbejde i Danmark kunne karakteriseres som overvågning og tilsyn for at sikre, at de tekniske specifikationer blev overholdt. Dette arbejde udgjorde ikke en væsentlig og betydningsfuld del af den hollandske virksomhed i sin helhed. Der var med andre ord ikke tale om kerneaktivitet. Konklusionen blev derfor, at den hollandske virksomhed ikke fik fast driftssted i Danmark.

Det bindende svar er offentliggjort i SKM2017.349.

Kommentarer.

Som det fremgår af sagen havde den hollandske virksomhed et forretningssted i Danmark, nemlig hos den danske producent. Efter praksis er et forretningssted ”fast”, når det har en varighed på mindst 6 måneder. Men der bliver alligevel ikke tale om et fast driftssted med deraf følgende dansk skattebetaling, hvis den virksomhedsudøvelse, der sker på det faste forretningssted, kan karakteriseres som værende af forberedende eller hjælpende karakter i forhold til virksomhedens hovedaktivitet.

Jeg ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Find din revisor

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...

Brandt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder
direkte i din indbakke.