Brandt viser vej...

Nationalt samarbejde

Nationalt samarbejde

BRANDT Statsautoriseret Revisionspartnerselskab er medejer af RevisorGruppen Danmark, der danner rammen om medlemsfirmaernes faglige samarbejde.

BRANDT Statsautoriseret Revisionspartnerselskab er medlem af Moore Stephens International Ltd., der er et internationalt, professionelt og uafhængigt netværk af revisionsfirmaer fra hele verden.

RevisorGruppen Danmark

RevisorGruppen Danmark omfatter 22 revisionsfirmaer med 65 kontorsteder, 265 statsautoriserede revisorer og cirka 1.500 medarbejdere.

RevisorGruppen Danmarks medlemsfirmaer er uafhængige firmaer, der er ejet og ledet lokalt. Der eksisterer dermed ikke noget partnerskab mellem medlemsfirmaerne.

Samlet er vi store, men i dagligdagen er vi lokale revisionsfirmaer med en tæt kundekontakt og fingeren på pulsen i lokalsamfundet. Med vores samarbejdsform er vi netop i stand til at drage fordel af den samlede styrke, hvorved vi i fællesskab kan løfte store faglige udviklingsopgaver, uden at vi samtidig giver afkald på det lokale særpræg.

Revitax A/S

Via samarbejdet er vi medejer af skatte- og momsrådgivningsfirmaet Revitax A/S, hvis medarbejderstab er blandt landets førende inden for firmaets kompetenceområder. Medlemsfirmaernes specielle rådgivningsopgaver inden for skatte- og momsområdet varetages ofte i samarbejde med Revitax A/S.

Revi-IT A/S

Som medlem af RevisorGruppen Danmark er vi også medejer af Revi-IT A/S, hvor vi tilbyder en række ydelser inden for området IT-revision og IT-rådgivning via dette selskabs kompetencer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...