Brandt viser vej...

Ansættelsesforhold & arbejdsmiljø

Ansættelsesforhold & arbejdsmiljø

Vores målsætning er at have nogle af branchens dygtigste medarbejdere, hvorfor vi også betragter medarbejderne som firmaets vigtigste aktiv.

Vi har fokus på, at medarbejdere fungerer bedst på arbejdet, når de samtidig har hverdagen til at være optimal, herunder mulighed for at deltage i de ønskede fritidsinteresser og tid til venner og familie.

På trods af at vi i perioder har travlt, og der kan forekomme overarbejde, udformer vi individuelle fleksible løsninger for medarbejderne og bestræber os på, at opfylde deres ønsker til arbejdsforhold og arbejdstider bedst muligt.

Ansættelsesvilkår

Et ansættelsesforhold hos os tager udgangspunkt i en skriftlig individuel ansættelsesaftale, som nærmere præciserer aftaler og vilkår for ansættelsen.

Det er helt op til den enkelte at planlægge arbejdstiden, så der er balance mellem arbejde, fritid og familie. Det gør det bl.a. muligt at passe et liv med små børn sammen med et ansættelsesforhold hos os.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, der forhandles individuelt én gang om året. Lønnes baseres på den enkeltes kompetencer, erfaring og indsats. Sammen med lønnen indgår medarbejderen i en attraktiv pensionsordning, hvor der ud over pensionsopsparing indgår en række forsikringselementer.

Firmaet yder økonomisk støtte til videreuddannelse.

Ved siden af løn og pensionsforhold kommer en række forskellige personalegoder.

Arbejdsmiljø

Hos BRANDT vil vi gå langt for at tilgodese den enkeltes særlige behov.

De fysiske rammer på arbejdspladsen er gode, og vi lægger stor vægt på, at der er et sundt og godt arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone samt gode kollegaer og god ledelse.

Vi afholder årlige medarbejderudviklingssamtaler, hvor arbejdsmiljøet er et af de forhold, som drøftes.

En betingelse for et sundt og godt arbejdsmiljø er, at medarbejderne fungerer socialt, hvorfor der løbende afholdes arrangementer med socialt samvær. Der er i firmaet velfungerende og aktive personaleforeninger.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvorefter du vil modtage nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder direkte i din indbakke – BRANDT viser vej...