BRANDT Statsautoriseret Revisionspartnerselskab er gennem de seneste 50 år blevet godt rodfæstet i det jyske, og har gennem alle årene haft en sund og god udvikling.
Nærhed til kunderne, med en løbende god kontakt, hvor vi lytter til kundernes behov og ønsker og kommer med velovervejede forslag til løsninger, tilpasset kundens behov.
BRANDT Statsautoriseret Revisionspartnerselskab har specielt gennem de senere år været inde i en rivende udvikling, og betjener i dag vore kunder fra 9 afdelinger i Jylland.
BRANDT Statsautoriseret Revisionspartnerselskab er medejer af Revitax, som er et af landets førende specialfirmaer i skatterådgivning. Endvidere er BRANDT Statsautoriseret Revisionspartnerselskab medejer af Revi-IT, der udfører IT-revision og IT-rådgivning.
BRANDT Statsautoriseret Revisionspartnerselskab er medlem af det danske Moore Stephens samarbejde samt uafhængigt medlem af Moore Stephens International Ltd., som er et af verdens førende revisions- og konsulentsamarbejder.
Den opbyggede organisation med tilknyttede netværker og specialafdelinger gør, at firmaet er i stand til at løse såvel de traditionelle revisorydelser såsom revision, regnskab og skat som andre former for rådgivningsopgaver indenfor start af egen virksomhed, virksomhedskøb og –salg, omstruktureringer, it-sikkerhed og generationsskifte, også i de tilfælde, hvor dette sker over landegrænserne.
BRANDT Statsautoriseret Revisionspartnerselskab har en målsætning om at fortsætte den hidtidige udvikling, hvor der fortsat vil blive lagt vægt på at beskæftige dygtige, engagerede medarbejdere, der gennem løbende uddannelser altid vil være udrustet til at løse de mangeartede opgaver på et højt professionelt niveau, og til meget konkurrencedygtige priser.